Danmark bliver blandt de første lande der henter cloud-gaming fra OnLive direkte ind i Philips Android TV.
En ny aftale sikrer blockbuster-spil fra gaming-tjenesten OnLive i Philips Android TV.
Aftalen er indgået imellem TP Vision, der producerer Philips TV, og den amerikanske tjeneste for cloud-gaming (spil serveret via internettet).
Det giver adgang til at spille på den store skærm, uden en spillekonsol, og Danmark er blandt de første lande der kommer med.
Der kan tilsluttes trådløse gamecontrollere til Philips Android TV, så den bliver næsten ligesom som en spillekonsol – blot uden konsollen.
Se også: Her er Philips Android TV og priser.
Der er adgang til flere hundrede spil-titler igennem OnLive, og dette også blockbuster-titler som det kendes fra de fysiske købe-spil. Men her leveret via nettet istedet.
Spillene synkroniseres på tværs af enheder, så et spil kan flyttes fra eksempelvis en tablet til den store skærm – eller omvendt. Der fortsættes fra hvor du slap sidst.
Pris og tilgængelighed
OnLive får premiere på Philips Android TV her i 4. kvartal 2014.
De lande der er med i første runde er: Danmark, Sverige, Norge, Finland, Holland og Irland. Flere lande følger i 2015.
Hos OnLive er det muligt både at købe enkelte spil (med egen kopi) eller blot abonnere på adgang til alle spil. Priserne for OnLive er ikke oplyst.