Til december er der premiere på en ny original-serie på Netflix. Den handler om Marco Polo, og livet på den tid.
Senere på året kan Netflix-abonnenter stifte bekendtskab med en verden fyldt med grådighed, forræderi, seksuelle intriger og voldsom rivalisering.
Dette når næste Netflix original-serie, Marco Polo, der er baseret på den berømte opdagelsesrejsendes eventyr i Kublai Khans hof i det 13. århundredes Kina, får premiere.
I serien spiller den italienske skuespiller Lorenzo Richelmy, bedst kendt for sin optræden i filmen Cloud Atlas, rollen som Marco, Beijing-fødte Zhu Zhu spiller Marcos kærlighed Kokachin. Joan Chen (Twin Peaks), og Benedict Wong (Prometheus) optræder som henholdsvis kejserinde Chabi og kejser Kublai Khan.
Det internationale hold af skuespillere suppleres desuden af Remy Hii som prins Jingim, Olivia Cheng som Mei Lin, Claudia Kim som Khutulun, Uli atufeku som Byamba, Cin Han som Jia Sidao og sidst men ikke mindst Tom Wu som ?Hundred Eyes?.
Serien med i alt 10 episoder er skabt af John Fusco og de første to episoder er instrueret af norske Joachim Rønning og Espen Sandberg. Både Fusco, Rønning, Sandberg, Harvey Weinstein, Bob Weinstein og Dan Minahan fungerer som executive producers. Marco Polo er produceret af The Weinstein Company for Netflix.
Marco Polo har premiere på Netflix fredag den 12. december 2014 kl. 9:01.
Fra venstre mod højre: Mahesh Jadu, Amr Waked, Remy Hii, Benedict Wong og Joan Chen i en scene fra serien. Foto: Phil Bray / Netflix