Du streamer musik over det trådløse netværk. Dine LED-pærer er koblet på det trådløse netværk. Hvorfor ikke kombinere begge dele?
Det er ideen bag Kickstarter-projektet LightFreq, en ny serie af LED-pærer, der har højttalere indbygget. Ved at streame musik (eller anden lyd) fra din smartphone, kan du således sende lyd rundt i hele huset. Du kan endda sætte systemet til at med lyden følge dig, når du bevæger dig rundt indendørs.
Pære-højttaleren kan både køre med Bluetooth 4.0 og WiFi. Hvis du har behov for at råbe til teenagedatteren, at hun nu skal se at komme og gå i skole, kan du også gøre det via LightFreq, for systemet kan også bruges som ?intercom?. Og så er der andre sjove funktioner, som vi dog har set hos andre trådløse LED-pære-systemer, såsom blink ved telefonopkald osv.
Nu skal man naturligvis ikke forvente HiFi-lyd fra en pære, der skal kunne sidde i en lampe. Men firmaet bag påstår, at lydkvaliteten er bedre end den man får fra Bluetooth-højttalere som Beats Pill.
Du kan skrive dig op og støtte LightFreq HER.