Det er ikke meget, vi har set til Sharp i forhold til smartphones herhjemme. Men måske kan det ændres nu.
Sharp har nemlig begået en smartphone, der nok skal få visses øjne til at spærres op. Den er nemlig smartphonens svar på lækre fladskærms-tv?er med tynde rammer.
Aquos Crystal har ? som kan ses på billedet ? en ultratynd ramme, undtagen i bunden, hvor Sharp også har placeret frontkameraet.
Det lækre design har fået amerikanerne til at spærre øjnene op ? og smartphonen introduceres nu på det amerikanske marked, hvor Sharp ikke været i årevis. I Europa kan man få Sharp-telefoner i Frankrig og i Tyskland, men med den amerikanske genintroduktion, kan det være, en større markedsførings-indsats også vil finde sted i EU.
Hovedmodellen Aquos Crystal X (t.v.) har 1080p skærm på 5,5 tommer og 2,3 GHz Snapdragon 801-chipset. En mere skrabet model uden X?et (t.h.) leverer dog kun 5-tommer 720p-skærm og 1.2 GHz Snapdragon 400.