Dansk firma lokker med en Google Chromecast konkurrent med adgang til alle streaming-udbyderes services.
Mens vi endnu venter på at danske AirTame bliver klar med deres HDMI-stick, der giver mulighed for at spejle fra “alt” til TV’et, så forlyder det at et andet dansk firma er klar til at vise en ny HDMI-stik frem på IFA-udstillingen i Berlin.
Det er danske EET Europarts der vil give de fremmødte en demonstration af den nye “GoAll TV SmartStick”.
De fortæller at det er en open platform video streaming dongle med direkte afgang til en lang række video streaming services.
Der lokkes ligefrem med at “GoAll TV giver problemfrit adgang til alle streaming udbyderes services – direkte på TV´et”.
Vi gætter på at det er en TV-streamer ala EasyPlay TV, der kan konfigureres til at tilgå de forskellige streaming-tjenester via nettet, og vender tilbage med mere nyt fra IFA.