Forside * Nyheder

Samsung vil også lave runde smarture


Det måtte jo komme. Motorolas Moto 360 kunne ikke holde pladsen som det eneste, runde smartur på markedet ret længe.


Samsung vil lave runde smarture, i hvert fald, hvis man skal tro tre patentansøgninger, som netop er blevet indleveret hos de amerikanske patentmyndigheder (Man må formode, at Samsung skynder sig at få det amerikanske patent, sådan så de ikke ryger ud i mere ballade med Apple).


Uret ligner til forveksling Moto360 på tegningerne, men skulle være anderledes på flere punkter. For det første er det uvist, om urene er baseret på Tizen eller Android Wear (eller begge ? Samsung laver ure til begge platforme lige nu).


Dernæst finder man på mindst en af patentansøgningerne, at ladestikket sidder i låsen på remmen.


Der er også et kamera på remmen, ligesom der var i det oprindelige Galaxy Gear-ur.


Om det endelige design ender med at blive lige som patentet er naturligvis ret usikkert. Men nu ved vi, at Samsung formentlig ikke vil lade Motorola have de runde design for sig selv.


Du kan se patentansøgningerne her, her og her.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.