Forside * Nyheder

Samsung Galaxy S5 mini



Galleri: Samsung Galaxy S5 mini


 


Samsung Galaxy S5 mini er en kompakt version af Samsungs seneste topmodel.


Den mindre version har samme fokus på sundhed og sikkerhed som Galaxy S5.


Galaxy S5 mini har EN AMOLED-skærm på 4,5 tommer. Den perforerede, bløde bagside går igen fra Galaxy S5 og giver telefonen et moderne og elegant udtryk.


Ligesom Galaxy S5 er minien vand- og støvtæt (IP67-certificeret) og har funktioner såsom Ultra Power Saving Mode, pulsmåler, fingeraftrykslæser og kompatibilitet med Samsung nyeste wearables.


“Hos Samsung, stræber vi hele tiden efter at skabe produkter, der appellerer til en bred gruppe af brugere”, fortæller Claus Holm, administrerende direktør for Samsung Danmark, og fortsætter:


“Galaxy S5 mini giver dig en stærk oplevelse og et velkendt design med de mest nyttige funktioner fra Galaxy S5. Alt sammen pakket i en lille og fleksibel model”.


GS5 mini understøtter 4G, og kameraet er på 8 Mpixel.


Fås i farvevarianterne Charcoal Black, Shimmery White, Electric Blue og Copper Gold.


 


Pris og tilgængelighed


Samsung Galaxy S5 mini er tilgængelig i butikkerne i august.


Vejledende udsalgspris er kr. 3.495,-


 







Fakta om Samsung Galaxy S5 mini



  • 1,4 GHz Quad core-processor

  • Super AMOLED-skærm 4,5″

  • Styresystem Android 4.4 (Kitkat).

  • Udstyret med BT 4.0, WiFi: 802.11 a / b / g / n, USB 2.0, NFC, IR Remote. RAM-hukommelse på 1,5 GB og 16 GB* intern hukommelse + understøttelse af microSD på op til 64 GB.

  • Batteri 2100mAh.

* Den tilgængelige hukommelse er mindre pga. systemfiler 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.