Forside * Nyheder

Mobil netadgang overhaler adgang fra PC i Kina.


 


Vi plejer at sige, at man skal kigge til Californien for at se, hvordan teknologiske trends udvikler sig.


Men i den senere tid har trendforskere også kigget på Kina for at få en idé om, hvordan mainstream-markedet for teknologi verden over vil arte sig i fremtiden.


Og hvis Kina er repræsentativ for resten af verden, kan vi forvente at vi i stigende grad dropper at gå på nettet fra en computer, men i stedet gør det fra en mobil enhed.


Mobil dataadgang har nemlig netop overhalet adgang fra en computer i riget i midten, skriver Reuters. I Kina var der i juni 632 millioner internetbrugere i Kina, og 83% af dem brugte mobilen til dataadgang mens kun 81% udelukkende anvendte en computer til at gå på nettet fra.


Internetbrug i Kina er vokset med 2,3% i det sidste års tid, men mobil dataadgang er vokset med 5,4%, hvilket betyder at mange kinesere formentlig aldrig har prøvet at gå nettet fra en computer, men udelukkende bruger f.eks. en smartphone eller en tablet til at gå på nettet med.


Det kan naturligvis få betydning for forbrugerelektronik-markedet verden over, når et af verdens mest elektronikproducerende lande på den måde nedprioriterer computeren.


Det øger formentlig chancerne for, at vi får smartphones og tablets i fremtiden, der i endnu højere grad kan erstatte f.eks. en laptop.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.