Forside * Nyheder

DVB-specs for 4K UHD TV klar


 


DVB-organisationen, der der står bag DVB-C/T2/S2, har nu overstået første fase mod TV-transmission af 4K UHD TV.


Der er nu taget et markant skridt, på vejen mod tv-udsendelser i 4K UHD TV.


Styringskomitéen hos DVB-organisationen, det er dem bag de tv-transmissions-standarder der benyttes som DVB-C (kabel), DVB-S2 (satellit) og DVB-T2 (egen antenne) har nu overstået første fase af arbejdet med specifikationer for Ultra HD TV.


De nye specifikationer tager protocollen HEVC (H.265) i brug, men opdaterer samtidig også specifikationer for den gode gamle MPEG-2, så den også kan bruges til tv-signaler i 4K UHD.


HEVC vil fremover iøvrigt kunne benyttes til både HD og UHD. HEVC Main profile level 4.1 er 1080p/60, mens HEVC Main profile level 5.1 klarer op til 2160p/60. Sidstnævnte er 3840×2160 pixels i op til 60 billeder per sekund.


For en organisation der arbejder med standardiseringer er alting “work in progress”. Så denne første del for tv-transmission i 4K UHD TV kalder de fase 1, for næste fase for dem bliver at gå endnu højere, eksempelvis få specifikationerne på plads for udsendelse af 8K UHD TV.


Udover 4K UHD TV, så fik DVB-organisationen også færdiggjort fase 2 af “second screen”. Hvordan man sender signaler til en skærm nr. 2 i hjemmet (eksempelvis en tablet eller en smartphone) og holder det synkront med den primære skærm.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.