Forside * Nyheder

Xbox One hurtigere uden Kinect


Hurtigere grafik på Xbox One, efter at Kinect ikke længere er obligatorisk.


Xbox One blev født sammen med Kinect. Spillekonsollen og rumsensor/kamera var uadskillige, og kunne kun købes som én pakke.


Det gav en dyrere pakke, end konkurrenten PlayStation 4 kunne sælges til. Siden er Microsoft kommet på andre tanker, og nu kan Xbox One også fås uden Kinect.


Senest har Microsoft også fjernet kravet om understøttelse af Kinect overfor spil-udviklerne, og det har givet nye fordele. For det betyder reelt at Xbox One er blevet hurtigere, altså hurtigere til at afvikle grafik i spillene.


Noget som spil-udviklerne kan bruge, til at gøre spillene endnu flottere, hvis de altså helt ser bort fra Kinect.


“De ekstra ressourcer giver op til 10% mere GPU performance (grafisk procesor, red)”, fortæller en talsmand fra Microsoft overfor Eurogamer.


Microsoft samarbejder med spil-udviklerne om hvordan denne ekstra performance bedst kan udnyttes.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.