Watch Dogs byder på en verden, der måske ikke er helt så fjern som man skulle tro. Vi har hacket os igennem PS4 versionen.
I rollen som superhackeren Aiden Pearce, slippes du løs i smuk gengivelse af Chicago. Dit mål: at hævne din kusines tragiske død, slået ihjel som følge af et fejlslaget hackerangreb. Der er altså ikke tale om større oscarpotentiale på historiesiden, men en god hævnhistorie kan nu sagtens fungere.
Opbygning som i GTA
Watch Dogs er et sandkassespil meget i stil med GTA rent opbygningsmæssigt. Foruden hovedhistorien, som er opdelt i fem akter med underkapitler, har du en bred vifte af sidemissioner, minispil og andre opgaver skræddersyet til at fastholde dig i mange timer. Bedømmer man alene Watch dogs på potentialet til at holde en beskæftiget, havde det modtaget højeste karakter allerede.
I Watch Dogs er Chicago gennemsyret af computersystemet CTOS, der vitterligt kontrollerer ALT. Folks bankkonti, tog, lyssignaler, vejbomme, broer, overvågning, alt er bundet op på samme netværk. Et ret praktisk setup når man som dig, formentlig kunne hacke tape og sikkerhedsnåle op af lommerne på MacGyver uden at blinke.
Bevæbnet med en smartphone har du fra start adgang til relativt lidt, men at snig dig ind og hack diverse CTOS kontroltårne (Tænk computere og kameraer i stedet udkigsposter og høstakke i Assassins Creed), kan du åbne dele af byens netværk og dermed få adgang til missioner, opgraderinger og meget mere.
Hackingen fungerer fint og adgangsstederne varierer meget i tilgængelighed. Nogle kan hackes uden du overhovedet behøver at sætte en fod på fjendtligt territorium, mens andre kræver at du investerer langt mere tid og kræfter på at tilrane dig adgang.
Stealth eller commando
Da Aiden Pearce er hacker og dermed ikke lavet af granit, gør spillet meget for at du skal bruge stealthteknikker i fjendeland. Det er tilfredsstillende at snige sig uset ind, hacke en kontrolpost og slippe væk uden nogen aner hvad der skete. Dog endte det for mit vedkommende ofte med en kombination. Ind uset og ud med trukne våben.
Som tidligere nævnt bydes der på mange sidemissioner. Jeg nævner i flæng: Bander skal nedkæmpes, biler stjæles, pludseligt opstående kriminelle handlinger skal stoppes, digitale trips der lader dig styre en gigantisk Mechrobot, skyde flyvende tallerkener, løbe parkour i byens gader mm.
Sidemissionerne er rigtigt mange og godt varierede. Man kan dog stille spørgsmålstegn ved hvorfor nogle skal dø fordi de er lommetyve, mens Aiden selv lænser folk bigtime fra sin mobil. Men hey, det er jo bare et spil ikke.
Lidt kedelig karakter
Når vi er ved Aiden så må jeg tilstå at hans personlighed aldrig rigtig har fungeret for mig. Jeg kan ikke lade være med at sammenligne med GTA V, hvor især Trevor fremstår klart i erindringen. Syg som manden var kom man til at holde af ham fordi spillet investerede tid i at opbygge hans karakter. Dette opnåes slet ikke med Aiden, der ofte virker som en halvtom karakter. Man får aldrig helt medfølelse med ham og hans vendetta. Aiden lyder lidt som Christian Bales batman og er egentlig småsur hele tiden og det hvad enten folk hjælper ham eller ej.
Det hjælper heller ikke på indlevelsen at ansigtanimationerne ikke er synderligt flotte når vi taler vanligt PS4 niveau (sammenlignet med f.eks InFamous Second Son).
Bortset fra ansigterne er grafikken i Watch Dogs dog flot. Især i regnvejr fremstår Chicago smuk og indbydende, selvom spillet har fået kritik for ikke at kunne levere samme grafiske niveau som da det blev præsenteret i sin tid. Watch Dog er dog stadig et smukt sandkassespil. Sammenlignet med PS3 versionen er PS4 udgaven klart flottere, mere skarp og kører langt mere flydende.
Lækker onlineintegration
Måden man har gjort onlinedelen til en del af singleplayeroplevelsen er fremragende. Du kan spille 3-8 med og mod hinanden i forskellige opgaver, i kan køre ræs i byens gader, og endelig kan du invadere og blive indvaderet.
Sidstnævnte er et ret spændende tiltag, hvor du rent faktisk kommer ind i en anden spillers singleplayerdel, forklædt som en ganske almindelig borger. Her skal du installere en bagdør på den anden spillers telefon, hvorefter du downloader vigtig information fra ham, med xp-point, nye skills mv til følge. Når hacket begynder gøres han opmærksom på at der er en som er ved at sjæle fra ham, hvorefter han skal søge efter dig. Du må ikke gøre ham noget og du må ikke flygte fra et givent område, men du må gemme dig, hvor du lyster. I takt med at du downloader, bliver søgeområdet mindre, indtil du enten har hacket 100% eller fjenden opdager dig.
Jeg elsker denne spilmode og følelsen af at gemme sig mens man kan fornemme at modstanderne løber rundt mere eller mindre i panik er genial.
Du kan selvfølgelig også selv blive hacket, det sker ikke så ofte at man bliver irriteret over det og selvom man hackes, optjenes stadig XP, ud fra hvornår du finder modstanderen, om du når at dræbe ham osv. Du kan slå onlinefunktionen fra, hvis ikke du vil forstyrres i din singleplayerdel.
Vi har lavet en gameplayvideo fra Watch Dogs. Se den herover
Bestemt pengene værd
Watch Dogs var uden sammenligning det mest hypede launchsspil til PS4, indtil det blev udskudt. Set i det lys har forventningerne til spillet nok været lidt for høje.
Det er dog et flot, underholdende og sjovt open world spil og det er forfriskende at opleve nye gameplaymuligheder i forhold til hackingen. Endelig er jeg ret vild med integrationen af onlinedelen i singleplayer.
Watch Dogs mangler lidt i forhold til karakteropbygningen idet man simpelthen ikke kommer til at interessere sig ligeså meget for Aiden som man burde. Det skal dog ikke ødelægge helhedsbilledet, hvor Watch Dogs gør en fin entre som nyt open world spil. Vi ser allerede frem til en efterfølger.
Karakter: 8/10
Ude nu til PS3, PS4, Xbox 360, Xbox One og PC. Udkommer senere også til Wii U. Testet på PlayStation 4.
