Forside * Nyheder

Ny dataabonnements-model gør musikstreaming “gratis”


 


Hvis musikstreaming optager en stor del af dit mobile data-forbrug er der måske håb i form af en ny forretningsmodel fra USA.


Den amerikanske division af teleselskabet T-Mobile er i gang med at profilere sig hårdt på nye måde at levere mobile services på, og nu er de kommet med endnu en spændende tanke.


T-Mobile USA har nemlig fra i dag gjort det ?gratis? at lytte til en række musikstreaming-tjenester såsom Spotify, Pandora, iTunes Radio og Samsung Milk Music. Det er ikke gratis at være abonnent på selve tjenesten, men dataforbruget betaler du ikke noget for.


Eller rettere, hvis der er et maksimum på dit data-abonnement, tæller musikstreaming fra de udvalgte tjenester ikke mod dit forbrug.


Modellen er blevet mødt med både jubel og skepsis. Det sidste er mest fordi det i princippet er et bud på netneutraliteten, når bestemte udvalgte tjenester får lov at tilgå nettet på favorable vilkår hos en teleudbyder.


T-Mobile USA’s metoder har skabt en del bevågenhed i USA, så måske kommer vi snart til at se en lignende tjeneste herhjemme.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.