Man siger, at størrelsen ikke betyder noget, men det ved vi jo alle sammen er noget sludder.
I hvert fald, når det gælder ens tv. For mange af os gælder det, at jo større billedet er (så længe, det holder kvaliteten), jo bedre.
Men spørgsmålet er alligevel, om Titans Zeus-model alligevel er lidt for stor. Det japanske firma har lanceret modellen til de købere, for hvem penge betyder mindre end statussymboler. Skærmen er ikke færre end 370 tommer stor, men kører alligevel 4K-opløsning. Derudover er det sparsomt med detaljerne fra Titan.
Det svarer til, at skærmen er 8 meter på den ene led og fem meter på den anden. Det er cirka det samme som et fodboldmål ? og skærmen vejer tæt på et ton (Billedet ovenfor viser en mindre Titan-model).
Det med pengene er dog ret væsentligt. Vi ved alle, at et 4K-tv i stor størrelse koster en del knapper, men Titan Zeus skal man lægge ikke færre end 9 millioner kroner for ? før danske skatter og afgifter. Og så transporten, naturligvis. Den er i øvrigt ganske speciel. Skærmen bliver nemlig leveret til dig i en special-lavet Hummer.
Ifølge What HiFi? Bliver der dog kun lavet fire af dem, og to er allerede solgt. Den ene skærm til en engelske milliardær og den anden til et hotel i Cannes.
Du kan læse mere her.