IPhone-ejere vil snart kunne udskifte tastaturet på telefonen, ligesom på Android.
Da Apple mandag præsenterede iOS8, brugte de en hel del tid på udviklerne i salen. En hel sektion af keynoten blev brugt til at vise, hvad udviklerne får af muligheder for at lave apps til iOS8.
En af de ting, flere medier bed mærke i, var muligheden for at lave tredjeparts-keyboards til iPhone. Apple havde dog ikke noget konkret at sige omkring tilgængeligheden og hvem, der vil lave disse tredjeparts-tastaturer. Men det har Engadget til gengæld fundet ud af.
De har nemlig talt med tre af de store tredjeparts-tastaturmagere og kan bekræfte, at SwiftKey allerede er i gang med at portere deres Android-keyboard til iOS. Swype siger, at de ?ikke kan vente? med at komme over på iPhone. Fleksy er så langt fremme, at de allerede rekrutterer brugere til deres beta-test af iPhone-tastaturet. De vil gerne være først.
IOS8 kommer til efteråret, hvorefter disse tastaturer vil kunne installeres.