Forside * Nyheder

Britiske biografer forbyder Google Glass


Det tog ikke ret lang tid før britiske underholdnings-etablissementer også begyndte at forbyde Google Glass.


Googles intelligente brille er netop blevet sat til salg i Storbritannien, og det har allerede medført en masse debat. Og de første til at forbyde Glass er de britiske biografer.


Kun en uge efter at Glass kan købes af briterne, har brancheforeningen af britiske biografer opfordret deres medlemmer tl at forbyde ?kunderne at have Google Glass på i biografsalene, uanset om filmen er i gang eller ej?, som Phil Clapp fra foreningen udtrykker det overfor avisen The Independent.


To af de største britiske biografkæder, Odeon og Vue, har allerede taget opfordringen til sig. Hos Vue bliver gæsterne bedt om at tage Glass-brillen af, lige så snart lyset dæmpes. Hos Odeon er det helt forbudt at have dem på inde i salen. Det gælder i øvrigt også for Odeons ansatte.


Glass kan optage video, men kun i 45 minutter ad gangen på dets eget batteri. Man kan dog i princippet optage en hel film, hvis man med bringer et eksternt batteri.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.