Forside * Nyheder

Android Wear er klar til at komme på håndleddet


Android Wear er ligesom at have en Google Glass på armen.


For dem, der ikke har prøvet Googles intelligente brille giver den ovenstående sætning naturligvis ikke så meget mening, men pointen er, at begge dele er en slags kropslig fjernstyring af ens smartphone, der bruges via stemmen og fungerer med Google Now-agtige ?kort?.


Googles smartur-platform blev officielt lanceret onsdag på Google I/O-udviklerkonferencen. Her kunne de 6000 udviklere blive vidne til, hvordan Android Wear fungerer ved at man stryger forskellige ?kort? frem og tilbage, ligesom man kender det fra Google Now på smartphonen. På samme måde som Google Now kan, kan du bede den om at give dig remindere og poppe op med relevante informationer, når du befinder dig et bestemt sted eller et bestemt tidspunkt oprinder.


Det kan være alt fra, hvordan trafikken er på din vej hjem fra arbejde til om flyet, du skal nå, er forsinket.


Men Android Wear kan også andre ting. F.eks. kan du bruge den, når du navigerer med GPS?en i din telefon, sådan at instrukserne dukker op på håndleddet, hvis du er ude at gå eller cykle. Eller hvis du er i gang med at følge en opskrift i køkkenet på din smartphone, kan opskrift-app?en give dig instruktionerne trin for trin på håndleddet. Og bare rolig, de ure, som Google i første omgang har præsenteret, er vandtætte.


 


Firkantede og runde


Android Wear fungerer både på firkantede og runde skærme. Google præsenterede en udgave af Samsungs GALAXY Gear, der kører med Android Wear, samt LGs længe ventede G Watch. Disse ure har firkantede skærme og skulle komme på markedet i juli. De kan dog allerede forudbestilles nu. Motorolas Moto 360 har derimod en rund skærm, og den kommer senere på året.


Det, der er specielt interessant ved Android Wear, er at den fungerer tæt sammen med almindelige Android-apps. Udviklere kan tilføje en Wear-del til deres app, der så installeres på uret samtidigt med at app?en installeres på telefonen. Den opdateres også ad samme vej. Det betyder, at der formentlig vil være en stor mængde apps tilgængelig, når urene rammer hylderne. Billedet øverst viser f.eks. app’en Eat24 – en madbestillings-app, hvorfra det tog Google-manden 20 sekunder at bestille og betale for en pizza – alt sammen fra hans Android Wear-ur.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.