Forside * Nyheder

Recordere.dk’s Panasonic aften 2014



Galleri: Panasonic aften i Panasonic Center Rødovre.


 


Recordere.dk’s Panasonic aften 2014


Onsdag aften løb Recordere.dk’s Panasonic aften af stablen. Arrangementet var det 4. af sin art, og arrangementet gennemføres i et glimrende samarbejde med Panasonic Center Rødovre og Panasonic Nordic.


Denne gang var det den første gang vi mødtes uden præsentation af Panasonics nu hedgangne plasma TV. Til gengæld havde man mulighed for at se Panasonics nye LED UHD topmodeller samt mange af Panasonics øvrige nye produkter i form af LED TV, Blu-ray afspillere, nye trådløse højtalere og surround højtaler sæt.


Det er altid meget hyggeligt dels at møde mennesker fra AV-branchen, men i særdeleshed også at møde andre medlemmer fra recordere.dk. Flere af medlemmerne kendte jeg fra de tidligere arrangementer, og hyggesnakken og diskussionen om TV og øvrigt AV-udstyr er rigtigt givtigt.


Udover de hyggelige medarbejdere fra Panasonic Center Rødovre, deltog der også to medarbejdere fra Panasonic Nordic, som beredvilligt fortalte den ene halvdel af de fremmødte medlemmer om funktionerne i Smart-TV m.v., mens den anden Panasonic medarbejder, fortalte de øvrige fremmødte om billedkvalitet og filosofien bag de nye LED TV. 


Det for mig mest spændende var naturligvis at se Panasonics nye high end UHD TV, som var præsenteret i form af TX- 65AX800E og en tilsvarende model i 58 tommer.


Design og byggekvalitet er som jeg kunne se det, i absolut topklasse. Særdeles indbydende at se på, også når man kunne nyde UHD billeder fra en Demo-afspiller. Særdeles skønne og naturlige farver, og ikke mindst med et dejligt “Blødt” billede med en detaljeringsgrad i billedet som imponerede.


Desværre havde i det mindste jeg ikke mulighed for at se de nævnte TV med f.eks. almindeligt HD materiale, for der i gennem at kunne bedømme egenskaberne for opskalering af HD materialet. For øvrigt er Panasonic kommet op med ny designede fjernbetjeninger til deres top TV model, og fjernbetjeningen kan tilkøbes til de øvrige modeller.


De øvrige LED TV modeller fremstod faktisk også rigtigt godt og også her med et ganske behageligt billede. Jeg må vist som jeg skrev ved det forrige Panasonic arrangement erkende, at man generelt forbedre billedet ganske meget år for år.


Når man kigger på årets modeller fra Panasonic slog det mig, at tanken bag design er elegant, enkelt og næsten klassisk, og det gjaldt også for Panasonics fremviste Blu-ray afspiller (Panasonic DMP BDT700) og deres nye surround anlæg. Omkring surround anlæggene kan jeg sige, at disse findes i 3 typer, og hvor det ret naturligt er størrelsen og bestykningen af højtalerne der udgør forskellene.


Til arrangementet var deres mellem type repræsenteret (Panasonic SC BTT865). Jeg havde dog ikke mulighed for at lytte til anlægget.


Som noget nyt har Panasonic i år præcenteret multi rums højtalere som kan modtage streaming fra styrende enheder, og som formentlig er tænkt som konkurrenter til Sonos. Det lykkedes mig i en stille stund før arrangements opstart, at lytte til deres mellemste model SC-AA8, og lyden var set i forhold til højtalerens størrelse faktisk ret imponerende.


Det var som altid både en rigtig hyggelig og spændende aften, hvor man også af Panasonic får lidt baggrundsviden om modellerne, udviklingen og ?Set lidt ud i fremtiden?.


En meget stor tak til Panasonic Center Rødovre og Panasonic Nordic.


Se hele galleriet fra aftenen øverst i artiklen.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.