Computerspillet Watch_Dogs er på gaden i dag. Livet som hacker ligger for vores fødder, men hvor realistisk er det egentlig?
Idag udkommer det for mange computerspillere meget ventede spil Watch_Dogs. Spillet var oprindeligt sat til udgivelse i november sidste år, men forsinkelser har altså skubbet udgivelsen til idag.
I Watch_Dogs spiller du hackeren Aiden Pearce, der efter tragiske hændelser, beslutter sig for at tage kampen op med nogle af Chicagos værste kriminelle. Aiden Pearce er hacker og med mobiltelefonen som våben hacker han alt fra overvågningskameraer og broer til bankkonti, ja sågår hele bydele på samme tid.
I forbindelse med udgivelsen tog vi fat i Chefen for DKCERT (Danish Computer Security Incident Response Team), Shehzad Ahmad for at høre om det vi kan i Watch_Dogs overhovedet har hold i virkeligheden.
Måske knap så overraskende var meldingen fra Shehzad Ahmad at selvom Watch_Dogs på mange måder har fat i noget af det rigtige, så må vi alligevel først og fremmest se det som underholdning frem for et kvalificeret svar på tidens tilstand.
Shehzad Ahmad fortalte endvidere at tager du delelementer i spillet, f.eks når hovedpersonen aflytter folk eller hacker et overvågningskamera, så er begge dele noget man har mulighed for i virkeligheden, men måden det er sat op på, enkeltheden af hvordan det gøres via en mobiltelefon, den del er temmelig overdrevet.
Watch_Dogs er ifølge sikkerhedseksperten altså tilsat en hel del “hollywood” i et forsøg på at appellere til så mange som muligt.
Virkelighed eller ej, så glæder vi os til at anmelde spillet. Mens vi arbejder på anmeldelsen, kan I tage et kig på denne lille video, der i bedste skjult kamera stil tager bagdelen godt og grundigt på nogle intetanende personer, udsat for lidt Watch_Dogs humor.
Watch_Dogs er på gaden idag til PC, Xbox 360, PS3, PS4 og Xbox One
Skjult kamera reklame for Watch_Dogs