Forside * Nyheder

Huawei på charmeoffensiv i Europa


Danske mobilnørder kender udmærket Huawei.


Det var det mærke, der stod på de første USB-dongles til 3G, som 3 markedsførte i sin tid. Og siden er firmaets smartphones også kommet til salg i Danmark.


Men det er ikke ligefrem fordi, Huawei er et kendt navn udenfor kredse af mere nørdet karakter. Det gælder ikke bare i Danmark, men også i resten af Europa, og det vil firmaet gøre noget ved nu. Firmaet vil gerne ses som værende europæisk.


Ifølge Wall Street Journal vil firmaet skrue op for investeringerne i udvikling og forskning i Europa og ansætte en hel hoben mennesker, i håbet om at gøre Huawei mere ?europæisk?. Samtidig vil der blive skruet op for udviklingen af flagskibs-modeller i Europa og markedsføringen får også en kapitalindsprøjtning.


Firmaets stifter, Ren Zhengfei, siger at Huawei venter lidt med at satse på indtagelsen af USA. Han mener, at Huaweis navn (sammen med ZTEs) er blevet skadet i USA af en rapport lavet af den amerikanske regering. Rapporten viser, at Huawei og ZTEs forbindelser til den kinesiske regering, samt deres forhold til korruption og copyright, ikke er godt for det amerikanske marked og den internationale sikkerhed.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.