Forside * Nyheder

Hele DR NU kommer på HbbTV d. 1/6




DR NU via HbbTV. Foto: recordere.dk



 


Danmarks Radio er på vej med en ny udgave af HbbTV, der giver adgang til DR-arkiv direkte på TV’et.


Når HbbTV på DR fra juni overgår fra at være et forsøg til en permanent ordning, så kommer der mere indhold.


DR’s kanalchef for dr.dk, Michael Arreboe, bekræfter overfor DigiMail (Brancheorganisationen BFE’s nyhedsbrev) at det bliver alt indhold fra arkiv-delen af DR NU, der også bliver tilgængelig via HbbTV.


HbbTV er et slags Smart TV, som er bygget ind i flere af de seneste års TV. Men modsat apps på Smart TV, så kan Hbb TV tændes/slukkes med blot et tryk på fjernbetjeningen på rød knap, når TV’et er stillet ind på en af DR’s kanaler.


Omlægningen af HbbTV følger en omlægning af hele DR NU, og de forskellige adgange fra TV og nettet får samme udseende og farver.


Brugerne af det nuværende HbbTV vil oplevere det nye som mere overskueligt, med nemmere navigation og det bliver muligt at søge indhold frem.


En anden væsentlig forskel er at HbbTV i dag er 7 dages tv-arkiv. I det nye bliver det hele DR NU, hvor programmer er tilgængelig i 30 dage eller mere.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.