Facebook til smartphone, vil lytte med på telefonens mikrofon, og dele med vennerne hvad du lytter til, via en Shazam-lignende funktion.
De fleste af os vil gerne være bare en anelse private, men nogle mennesker deler hvad som helst på sociale netværk.
Disse mennesker kan snart afsløre endnu mere af deres igangværende aktiviteter via Facebooks mobile app. Den får nemlig over de kommende uger en ny Shazam-agtig funktion ombord, der også fungerer socialt.
Med andre ord kan Facebook-app?en via smartphonens (Android og iOS i første omgang) mikrofon identificere hvilken musik man lytter til eller hvilken film eller TV-serie, man ser. Derefter kan den automatisk ? eller efter dit valg ? dele det med vennerne på det sociale netværk.
På den måde kan dine venner opdage ny musik via dig, eller du kan opdage ny musik via dem. Du kan endda få et 30 sekunders preview fra forskellige streamingtjenester, når du klikker på din vens musikvalg.
Funktionen vil nogle kende fra f.eks. Spotify, der også kan afsløre på Facebook, hvad du lytter til.
Så husk at slå funktionen fra, næste gang du sætter Kandis på anlægget.