Nu ved vi lidt mere om, hvorfor Apple valgte at købe Beats.
Der har været megen diskussion om, hvorfor i alverden, Apple ville betale over 16 mia. kroner for det Los Angeles-baserede musikhardware-firma, især fordi deres produkter ikke rigtig er i den ?premium?-kvalitet, som man kender Apple for. Omvendt er der mange ? også her på siderne ? der ikke mener, at Beats? relativt nylancerede streamingtjeneste kunne være målet, eftersom Apple så let som ingenting kunne lave sådan én selv.
Men det er ikke desto mindre tilfældet ? i hvert fald ifølge Tim Cook.
Til New York Times siger topchefen: ?Kunne Eddy?s team (iTunes-chef Eddy Cue, red.) have bygget en abonnements-baseret tjeneste? Selvfølgelig!? men henviser så til de 27 andre firmaer, Apple har købt over det seneste år: ?Vi kunne også have bygget de andre 27 ting selv. Men man bygger bare ikke alting selv.?
Cook var dog endnu mere specifik overfor Re/Code. Da han blev spurgt om grunden til handelen, var streamingtjenesten den første egentlige årsag han nævnte: ?Vi får en abonnementstjeneste, som vi mener er den første abonnementstjeneste, der gør det hele rigtigt. De forstod med det samme, at menneskelig udvælgelse og sortering er vigtigt. At teknologien i sig selv ikke er nok.?
Først bagefter nævner han, at Beats ?også har skabt en utrolig forretning på hovedtelefoner?.
Cook lægger dog i starten af Re/Code-interviewet ikke skjul på, at folkene bag Beats er vigtige elementer i handelen. Mon ikke Jimmy Iovines musikbranche-kontakter skal bruges til at forhandle bedre vilkår for Apple?