Indtil nu har alle forsøg på at bygge smartphones ind i ure været ret kiksede og klodsede. Men nu blander Samsung sig.
Det er første gang, en af de store tech-giganter bygger hele telefonfunktionen ind i et smartur. Ellers har de fleste ? primært af æstetiske årsager ? holdt sig til at lave ure, der forbinder sig til ens smartphone via Bluetooth.
Men ifølge Wall Street Journal mener Samsung nu, at de har løst problemet med at gøre smarture med indbyggede telefoner designvenlige.
Avisen skriver at Samsung muligvis allerede vil vise uret, der er baseret på Tizen-platformen, frem i næste måned, eller måske i juli.
Uret skulle kunne alt det, man forestiller sig: Foretage og modtage opkald, sende SMS?er, tage billeder og dele dem osv. Den første udgave af Samsung GALAXY Gear (bill.) blev bl.a. markedsført på at man kan foretage opkald via en Bluetooth-forbindelse.
Spørgsmålet er naturligvis, om Samsung rent faktisk er lykkedes med at lave et smartphone-ur, der ikke er klodset. Hvad tror du? Giv lyd i kommentarsporet.