Xbox One har nu rundet et salg på 5 mio. og sidder sammen med Xbox 360 solidt på spilmarkedet.
Microsoft fortæller at Xbox One nu har rundet de 5 mio. solgte enheder, i salg ud til butikkerne. Denne annoncering kommer dagen efter at konkurrenten Sony kunne annoncere at salget af PS4 har rundet 7 mio. enheder.
Trods udfordringerne med at følge konkurrentens salg, så er der ingen dystre miner hos Microsoft.
Ses i forhold til salget af Xbox 360, så ligger Xbox One salget 60% højere, på dette tidspunkt i forhold til lanceringen. Altså da Xbox 360 havde været på markedet i ca. 5 måneder, der havde den ikke solgt nær så mange eksemplarer, som Xbox One har nu her 5 måneder efter premieren.
Spillet Titanfall til Xbox One er det bedst sælgende spil lige nu, og Xbox-universet var de konsoller der samlet solgte bedst på spilsiden i marts måned.
Hele 49% af det samlede spilmarked i marts gik til Xbox 360 og Xbox One.
Om Xbox
Data fra NPD Group, Marts 2014 |