TV-distributøren og internet-udbyderen Waoo er snart klar med danmarks hidtil vildeste internetforbindelse til private.
Waoo!, der sælger TV og internet via fiberkabler, er snart klar med danmarks hurtigste internet-forbindelse til privat brug.
Til maj lanceres en 500/500 Mbit/s internet-forbindelse.
Prisen bliver 999 kr/måned. Er det i overkanten, så kommer der også en 250/250 Mbit/s forbindelse til kr. 499/måned.
Det er dog ikke et produkt som Waoo ligefrem forventer bliver revet ned af hylderne. Men for entusiaster der bare vil have “det bedste”, så er muligheden der snart.
“Grunden til, at vi gør dette her, er, at vi vil bevare positionen som højhastighedsselskab. Det er klart, at vi sigter efter first-movers med dette luksusprodukt”, fortæller Waoo-direktør Jørgen Stensgaard til ComputerWorld, og fortsætter:
“Der er nogen, som gerne vil streame tv i 4K, HD og hos Waoo benytter vi af stadig mere unicast, og så kommer behovet”.
Produktet skal ses som en konkurrent til TDC, der snart er klart med 300 Mbit (som download, ikke symetrisk).