Simple Audio var første Sonos-konkurrent med understøttelse for HD-Audio (24bit/192Khz). Nu opdaterer de afspillerne.
Simple Audio er klar med en ny afspiller til deres musikstreaming i hjemmet. En slags konkurrent til Sonos, der dyrker det audiofile, og fra begyndelsen har understøttet ukomprimeret streaming i op til 24-bit/192Khz.
De nye Roomplayer+ modeller fortsætter den linje, og understøtter synkroniseret musikafspilning, direkte NAS support, 24/192. Bygget af designere og ingeniører med fokus på lydkvalitet.
Af musiktjenester understøttes Deezer, WiMP og TuneIn (internet radio), og lokalt kan musikken streames fra NAS, computer, smartphone og tablet.
Understøttede formater er MP3 og AAC, AIFF og WAV op til 24-bit/192kHz, samt ALAC (Apple Lossless) og FLAC op til 24-bit/192kHz (Lossless).
Simple Audio har ingen WiFi eller eget MESH-netværk. Istedet benytter de kablet netværk, med mulighed for netværk igennem husets elledninger (igennem stikkontakterne).
“Som musikelsker er jeg begejstret for den nye Roomplayer Den er udstyret med en hurtigere processor, mere hukommelse og et nyt operativsystem. Den er ikke kun hurtigere, men også smartere end sin forgænger”, fortæller Martin Dalgleish, Designchef hos Simple Audio.
Roomplayer+ kommer ligesom forgængeren i to varianter. En med line-udgang for tilslutning til stereo-anlæg og aktive højttalere, og en anden med indbygget klasse D forstærker for direkte tilslutning til passive højtttalere.
Pris og tilgængelighed
De danske priser er:
- Roomplayer+ m/forstærker: kr. 5.999,-
- Roomplayer+: kr. 4.999,-
Dansk distributør er EET Europarts. Ring 45821919 for nærmeste forhandler.