Nokia-brandet får åbenbart lov til at leve lidt endnu.
Det er meldingen fra Microsoft, der netop har annonceret på deres officielle blog, at overtagelsen af Nokia bliver officiel fra på fredag, 25. april. Her skriver de nemlig også, at Microsoft kommer til at køre Nokia.com-domænet og Nokias sociale medie-tilstedeværelse (såsom Conversations-bloggene og firmaets Facebook- og Twitter-profiler). Dette vil de gøre i op til et år.
Ved en event for lanceringen af Nokia Lumia 930 udtalte Chris Weber fra Nokia, at der stadig ikke var styr på, hvad smartphones?ne kommer til at hedde under Microsofts ledelse.
Aftalen mellem de to firmaer er også blevet ?justeret?, sådan at det kun er 21 af de kinesiske smartphone-ingeniører, der kommer ombord i Microsoft fra Nokia og ikke alle ingeniørerne fra Chief Technology Office, som først forventet.
En anden justering betyder, at Microsoft alligevel ikke overtager Nokias koreanske fabrik.