Nu kommer TV-kanalen TV3+ også hos Boxer TV. MTG og Boxer er blevet enige om en aftale.
TV3-udbyderen MTG TV og tv-distributøren Boxer TV er blevet enige om distribution af tv-kanalen TV3+.
“Vi er rigtig glade for, at vi nu kan tilbyde TV3+ til vores nuværende og nye kunder. TV3+ er én af de mest betydningsfulde, danske tv-kanaler, og det er ikke blevet mindre af Kevin Magnussens helt forrygende Formel 1 debut”, fortæller Steen Ulf Jensen, adm. direktør, Boxer TV.
Kanalen kommer til at indgå i to ud af Boxers tv-pakker: Boxer Flex8 og Boxer MAX. Dermed får nogle kunder automatisk adgang til TV3+ fra 1. juli, men har man Boxer Flex8, skal man selv aktivt udskifte én af sine otte kanaler med TV3+.
TV3+ bliver tilgængelig for Boxers kunder pr. 1. juli 2014.