Prisen på tv-pakker
Når en tv-pakke koster eksempelvis 275 kr. Hvad dækker den udgift over, altså hvor forsvinder pengene hen? Er tv-distributørene grådige?
Hvorfor koster en tv-pakke det den gør, og hvad går pengene egentlig til. Hvorfor betaler nogle mere end andre. Denne artikel sætter fokus på hvad der udgør prisen for at se TV.
Altså hvordan kagen – en tv-pakke – skæres ud og fordeles. Hvem får pengene, og er der mere grådighed i Danmark end i andre lande?
Det første eksempel (nedenfor) er et meget groft estimat af Branchen ForbrugerElektronik (BFE), da der ikke findes konkrete tal eller analyser over de faktiske pengestrømme indenfor tv-distribution.
Men det er taget med som illustration over de dele som “tv-kagen” går til.
Et (groft) estimat på fordeling af udgifterne i en tv-pakke. Kilde: BFE (Branchen ForbrugerElektronik)
Hvordan bruges pengene i en tv-pakke?
I det tænkte eksempel her, der koster selve tv-pakken 275 kr/måned, og de penge fordeles således:
Først kommer staten og snupper deres bid af kagen, i form af moms. Det er 55 kr/måned. Herefter kommer Copydan og KODA, dem der står for at inddrive midler til kunstnerne i form af royalties. Det beløb varierer per tv-kanal, så det afhænger af sammensætningen af kanaler i tv-pakken.
Når de første har fået deres del af kagen, så er der ca. 185 kroner (plus/minus) tilbage.
Den allerstørste post går til indholdet, tv-kanalerne, altså det tv-stationerne tager per tv-kanal i abonnement. Det beløb varierer meget, de dyreste i den pulje er kanaler med dyre sportsrettigheder. Billigst er DR-kanalerne (der istedet afregnes over licensen) og nabolandskanaler.
Derudover er der udgifter til selve tv-distributionen. Etablerings-omkostninger, løbende vedligehold, udbygning osv.
En anden ikke væsentlig del af udgiften til tv-distribution går til at hjælpe kunderne, og derfor er kundeservice også en særskilt post på udgiftssiden. Hardware-udskiftning, altså udskiftning af tv-bokse, nye smartcard osv. kan være en udgift hos nogle tv-distributører.
Dertil øvrige udgifter til det andet personale, administration mv. inden den sidste kasse som er et evt. overskud (eller et evt. underskud).
Billigere i antenneforeninger og boligforeninger
Når tv der leveres igennem private antenne- og boligforeninger ofte er billigere, end at købe ind selv for den enkelte husstand, så skyldes det flere forhold.
Et af dem er, at når mange køber ind sammen, og evt. garanterer en fast afsætning og evt. tilslutningspligt i boligforeningen, så kan tv-distributøren skrue på fordelingen af de enkelte beløb. F.eks. sætte overskuddet per husstand ned.
Går antenne- eller boligforeningen så ind og selv betaler for en eller flere af udgiftsposterne, bliver det selvfølgelig billigere endnu.
Det kunne være at foreningen selv afholdt alle udgifter til etablering, service og vedligehold af de tekniske installationer. Foreningen kan også stå for en del af administrationen selv, evt. også løfte en del af kundeservice med lokal support, vejledninger mv.
Derudover vil kontraktens længde også påvirke prisen. Jo længere foreningen binder sig, jo bedre kan tilbuddet blive, fordi tv-distributøren her kan planlægge mere langsigtet.
Alt i alt bliver tv-pakker i foreninger ofte væsentligt billigere end det private enkelt-hustande kan handle samme til. Men dette kan som nævnt være med en del af udgifterne placeret på andre poster.
Store pakker giver mere for pengene end små
Mange af de bagvedliggende udgifter for tv-distribution vil være der, uanset om der vælges grundpakke, mellempakke eller stor tv-pakke.
Det er ligesom med vin. Der er nogle basale grundudgifter der skal dækkes. Det betyder at en vin til 40 kroner giver væsentlig mere vin for pengene, end en vin til 30 kroner, fordi grundudgiften måske er 25 kr. for begge. Så i den ene får du får 5 kroner vin, og i den anden for 15 kroner vin. Meget forenklet kan man sige, at næsten hele merudgiften går til at forbedre selve indholdet.
Det er det samme gælder for tv-pakker. Ses på hvad man får af tv for pengene, så vil der typisk være forholdsmæssigt mere “tv-indhold for pengene” i en stor tv-pakke end i en lille, fordi der er grundudgifter som ikke ændrer sig væsentligt ved at vælge kanaler fra eller til.
Frit valg, mindre indhold for pengene
Det samme gælder fritvalg-tv – a la carte tv. Her vil prisen per kanal være højere, end hvis samme kanal er del af en pakke.
Dels pga. de basale udgifter der er i hele distributionsleddet, som ikke ændrer sig væsentligt selvom man aftager færre kanaler, og så fordi man mister mængderabatten i forhold til tv-udbyderne (tag 3, betal for 2).
Der hvor fritvalg-tv kan give en samlet besparelse, er hvis der kun er brug for få håndplukkede kanaler udover grundpakken.
Men for de der ønsker en mere bred adgang til tv-kanalerne, så der frit kan vælges på fjernbetjeningen, der er a la carte tv ikke det naturlige valg pga. en højere enkeltstyks-pris på tv-kanalerne.
Det betaler danskerne for tv i forhold til andre lande. Kilde: Screen Digest, formidlet af Copydan
Er tv-pakker for dyre i Danmark?
Så er der spørgsmålet om prisniveau. Et de danske tv-distributører (og tv-kanaler) mere grådige?
Copydan har set på hvad TV koster i de forskellige lande, og her lander Danmark i det bløde mellemfelt. Tallene ovenfor, der stammer fra Screen Digest, er godt nok fra 2008, men selve forskydningen landene imellem vurderes at være nogenlunde den samme i dag.
Der er lande som er billigere end Danmark. En af forklaringerne på det er at reklame-indtægterne er så meget større. Hvis der eksempelvis omsættes det samme på tv-reklamer per hustand i Danmark og i Tyskland, så vil de tyske tv-kanaler have 14,5 gange så mange penge at lave tv for, pga. det højere indbyggertal.
Det giver ikke nødvendigvis billigere tv-pakker, at droppe statsligt tv i forhold til en fuld privatiserering af tv-markedet. I toppen af listen finder vi flere lande med et libraliseret tv-marked, som Italien og USA.
I forhold til det lille sprogområde Danmark er, med de forholdsvis få indbyggere der er til at betale for tv, der kan det ikke siges at tv-pakker i almindelighed er for dyre i Danmark, når der sammenlignes med andre lande som her.
Læs også: Streamings påvirkning af tv-forbrug og tv-pakker