Forside * Nyheder

Populært videnskabs-site bliver til tv-serie


Mange Recordere-brugere, der også bruger Facebook, kender formentlig I Fucking Love Science.


Har man en vennekreds, der bare er en anelse interesseret i videnskab og teknologi, har man formentlig set både pudsige og interessante indslag fra I Fucking Love Science dukke op i sin Facebook-nyhedsstrøm.


Gennem de sociale medier når videnskabs-bloggen nemlig over 50 mio. mennesker om ugen. Og kan man bare fange 5% af disse som tv-seere, har man en ret stor succes. Så det er ikke så mærkeligt, at den amerikanske kabel-tv-kanal Science Channel har besluttet sig for at satse på et tv-program baseret på I Fucking Love Science.


Vært på programmet bliver den populære talkshow-vært Craig Ferguson, der normalt har hjemme på The Late Late Show på tv-kanalen CBS.


De første programmer skulle begynde at dukke op efter sommerferien, hvor man formentlig med vanlig snarrådighed og teknisk snilde også vil kunne finde dem på nettet i Danmark.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.