MobilePay og Swipp er på vej ud i de danske butikker. Og før du ønsker dig en løsning i stedet, hvor du bare skal holde telefonen op til betalingsterminalen, skal du måske lige læse denne klumme, hvor skribenten fortæller om sine oplevelser med dette i USA.
Drømmen om at kunne droppe pungen helt og bare betale med sin mobiltelefon har eksisteret i mange år efterhånden. Nu, hvor MobilePay fra DanskeBank og Swipp fra konkurrenterne har fået godt fat i danskerne (DanskeBank siger, at en femtedel af befolkningen er på MobilePay), begynder mobilbetalingen for alvor at brede sig i Danmark.
I Danmark skal man dog indtaste butikkens mobilnummer, når man gerne vil betale. Der skal nok opstå situationer, hvor man står og venter bag en eller anden, der hele tiden taster forkert, og det er jo irriterende.
Det ville jo være smartere, hvis vi havde fået den NFC-løsning, der er blevet fablet om i mange år, eller hvis Google havde fået hul igennem med deres Wallet-løsning. Så havde man bare skullet ?bippe? sin telefon mod mobilterminalen, lidt som når man checker ind og ud på et rejsekort.
Men ingen af de smartere løsninger er blevet til noget. Google har slåsset med MasterCard og Visa i flere år om at få lov at komme ombord i deres terminaler, men butikker over hele verden vil helst selv bestemme, hvilken terminal, de bruger. Og det betyder, at Google har haft svært ved at komme igennem med systemet.
Apple forventes at lancere mobilbetaling med biometrisk verificering via TouchID på et tidspunkt, især efter Samsung har lanceret PayPal-verificering via fingeraftrykssensoren i GALAXY S5
En helt fjerde løsning, der er på vej, er Kickstarter-projektet Coin, der reelt set er et programmerbart plastikkort, der kan repræsentere alle dine kreditkort ét samlet sted. Men vi, der har bestilt et kort i forvejen, venter stadig på det.
I mellemtiden er alle ovenstående løsninger blevet overhalet af Loop. Loop er et system, der indtil videre kun kører på iPhone, men som benytter sig af et ganske smart system, der hverken kræver indtastning af telefonnumre eller noget andet. Loop er faktisk den nemme ?bip?-løsning, der er nævnt ovenfor.
Loop fungerer ved at skabe et magnetfelt rundt om Loop-enheden, der ?beamer? dine kreditkort-info ind i betalingsterminalen. Når terminalen venter på en magnetstribe, får den i stedet et skud med magnetfeltet.
Den første Loop-enhed, der er blevet lanceret, er en lidt stor nøglering, som man kan ?programmere? med sin iPhone. Ved at sætte selve elektronikdelen af nøgleringen i iPhonens jackstik, kan man gennem Loop-appen fortælle nøgleringen, hvilket kort, man gerne vil have at nøgleringen repræsenterer. Lader man elektronikdelen sidde i iPhonen, kan man på skærmen vælge blandt alle sine kort og så holde telefon+Loop-dims op til betalingsterminalen og betale med det kort, man har valgt.
Det virker måske lidt klodset, men Loop er på vej med en case til iPhone, der har elektronikken indbygget. Så skal man bare holde telefonen op til terminalen, slut prut finale.
Jeg har nu haft en Loop i en uges tid, og synes lige, jeg ville dele mine oplevelser med jer, selvom de er oplevet i amerikanske butikker. Der er nemlig nogle meget konkrete og virkeligheds-praktiske forhindringer, som hele mobilbetalings-feltet skal overvinde, hvis vi skal have den gode ?bip?-løsning op at køre. Og måske vil nedenstående oplevelser fra USA få Recorderes læsere til at værdsætte den danske løsning, selvom det kan være irriterende at skulle indtaste et telefonnummer.
I USA er chipkort og pinkoder ikke særlig udbredte endnu. I stedet skriver man under på kreditkortkvitteringer eller viser ID, når man betaler med betalingskort. Det er samme sikkerhedsfunktion, som de få steder, der endnu ikke bruges pinkode i Danmark.
Derudover har de fleste amerikanere en række store fordele ved at bruge kreditkort frem for Debit-kortet fra banken, der svarer nogenlunde til et Dankort i Danmark. Med kreditkort kan man optjene point, der kan veksles til alt fra luftselskabs-point til konkrete varer eller sågar rede penge, og sammen med diverse forsikringer og andre ydelser, er kreditkortene mere fordelagtige at bruge for amerikanerne.
Når jeg lige nævner disse forskelle, er det fordi, det betyder en hel del, det der med pinkoden. Det eneste kort ud af de adskillige betalings- og kreditkort, jeg har personligt, der altid kræver en pinkode, er mit Debit-kort. Vil jeg bruge et MasterCard eller American Express, der giver mig fordele, skal jeg skrive under eller vise ID sammen med betalingen.
Så da jeg gik ind i en CVS-drugstore og købte noget, der var så ligegyldigt, at jeg i skrivende stund ikke kan huske, hvad det var, skete det udelukkende for at prøve Loop-nøgleringen. Jeg havde sat Loop?en til at køre med mit American Express-kort, som jeg får mange fordele fra, og ville se, hvordan den virkede uden at være sat til iPhonen.
Ekspedienten bag disken var en yngre fyr, som lyste helt op, da jeg spurgte, om det var ok, at jeg prøvede Loop?en. Han var helt med på, hvad formålet var.
Da jeg holdt nøgleringen op til kortterminalen og trykkede på knappen på siden første gang for at aktivere betalingen, fik jeg en fejlmeddelelse. Men allerede ved andet tryk på knappen registrerede terminalen Loop?en som om det var mit AMEX-kort. Det synes både jeg og ekspedienten var helt vildt cool.
Men så gik der noget op for ekspedienten: ?Hvordan ved jeg, at det er dit kort, du betaler med??
Det måtte jeg jo give ham ret i. Jeg kunne jo ikke vise ham nøgleringen og mit kørekort som ID ? mit navn står jo ikke på nøgleringen. Og selvom jeg kunne vise ham et billede af mit AMEX-kort i Loop-app?en og vise ham mit kørekort, Photoshop er jo trods alt opfundet. Og det ville heller ikke nytte noget at tjekke underskrift, for underskriften skal jo sammenlignes med underskriften på kortet.
Af ren teknologi-fascination kom butikschefen forbi og kiggede med. Han syntes også, det var smart og lod mig slippe for at betale med et andet kort, fordi det var et småt beløb. Men som han sagde: ?Det system er nødt til at få noget mere sikkerhed for butikkerne ombord.? Det gik op for mig, at mange butikker ikke har terminaler, der viser kundens navn på skærmen omme bag disken. Og så nytter ID jo ikke ret meget.
Lige ved siden af min lokale CVS-drugstore ligger der et supermarked, der har selvbetjenings-kasser. Så jeg gik derind for at prøve Loop?en endnu engang. Jeg satte den i iPhonen og ændrede kortet til at være mit Debit-kort. Det havde jo pinkode, så der ville butikken kunne være (nogenlunde) sikker på, at jeg ikke fuskede. I hvert fald var det lige så sikkert som et plastikkort ville være i samme situation.
Det virkede ganske fint. Terminalen åd Loop-bippet, som om det var mit Debit-kort, og jeg tastede koden, og alt var godt. Men så løb jeg ind i et andet problem. Da jeg så mig over skulderen, kiggede en af butiksassistenterne noget mistænksomt på mig. Da gik det op for mig, at jeg netop havde foretaget mig noget, der i hendes øjne lignede teknologisk fusk med en kort-terminal.
For de uindviede kan det se ud som om, du er i gang med en eller anden mystisk device, der kan snyde en kortterminal, også selvom Loop-nøgleringen ser professionel og uskyldig ud på én gang. Men hvis man ikke er særlig teknologikyndig, kan man måske forledes til at tænke: ?Hvorfor bruger ham der ikke bare et kort? Hvad er det han står og laver??
Der skal en kulturel oplæring til. Der er det noget andet med f.eks. den danske model, hvor butikkerne allerede selv har meldt sig til, og derfor forventer betalinger med mobilen.
Idéen med den case, der er på vej, er ret god. Men der vil gå lang tid, før folk ude i butikkerne ikke tror, man er ude på noget, når man snyder en kortterminal til at tro, at man har kørt et kort igennem.
Så kan man spørge sig selv: Ville Loop fungere i Danmark, hvor der kræves pinkoder til næsten alle kort? Der har man så chip-udfordringen. Jeg har endnu ikke prøvet at se, om Loop kan snyde en chip-terminal, men jeg tvivler stærkt på det, da der jo er tale om to forskellige teknologier, og chip-terminaler typisk er sat til at foretrække chip-kort. Og der er huleme ikke mange steder tilbage i Danmark, hvor man bruger magnetstriber.
Endelig er der de helt lavpraktiske udfordringer med at ?bippe?. Parkering, f.eks. Hvis man skal betale for en parkeringsbillet i København, skal kortet sidde i maskinen, mens man ordner transaktionen. Så selv, hvis man kunne få Loop?en helt tæt på kort-revnen, så ville det formentlig ikke virke.
På samme måde er det spørgsmålet, om betalingsautomater til parkeringshuse, parkering i storcentre med mere, hvor man stikker hele kortet ind i automaten, kan virke med Loop. Jeg har fået det til at virke i en enkelt parkeringsautomat her i Los Angeles, men der er adskillige, der ikke virker.
Og hvad gør man på restauranter, hvor tjeneren normalt ?låner? kortet for at ordne betalingen? Her, tag min smartphone? Eller min nøglering?
Konklusionen er, at Loop er en smaddergod idé, og det er mobilbetaling i det hele taget. Men hvis du er irriteret over, at du skal bruge et telefonnummer til at betale i en butik med MobilePay eller Swipp, så overvej lige, at bip-løsningen heller ikke altid er lige praktisk.
