Forside * Nyheder

HTC frigiver HTC-apps til andre Androids


Hvis du har set misundeligt til, mens ejere af HTC-telefoner har brugt Zoe-funktionen, så kan du slappe af nu.


HTC meddeler, at deres Zoe-app, der kan optage små videoer i kombination med stillfotos, også bliver tilgængelig i Google Play Store til telefoner, der ikke står HTC på. Til sommer lanceres Zoe Share, et socialt netværk baseret på Zoe, og der forventes app?en også at lande.


BlinkFeed-app?en er også landet i Googles Play Store til download. I teorien betyder det, at du skulle kunne bruge den på hvilken som helst Android-telefon, men det er endnu ikke lykkedes os at få den til at downloade på en ikke-HTC-telefon.


Endelig har HTC også gjort en ny servicepakke tilgængelig i Play Store. Når det er interessant, er det fordi, HTC på den måde går uden om operatørerne i forhold til opdatering af softwaren, sådan at HTC-ejere ikke behøver vente med at opdatere deres telefoner.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.