Den lille billige Linux-computer, Raspberry Pi, har fået et Wolfson-lydkort med hi-res audio 24-bit/192KHz.
Raspberry Pi er en lille prisvenlig Linux-computer, der kan benyttes til lidt af hvert. Det er vor tids “Josty-kit“, her elektronik der kan bygges videre på, og programmeres til.
En Raspberry Pi koster blot kr. 349,- og herefter kan der suppleres med kabinetter og udvidelseskort. En af de nye udvidelsesmuligheder er et lydkort.
Wolfson Audio Card, eller blot Wolfson Pi, er et lydkort som folkene bag Raspberry Pi har udviklet i samarbejde med DAC-specialisten Wolfson.
Lydkortet byder på en klasse D forstærker og inputs for digital coax (SPDIF), analog audio og mikrofon. Outputs er højttaler-udgange, digital coax (SPDIF) og hovedtelefoner.
Wolfson-processoren på lydkortet understøtter hi-res audio i 24-bit / 192 Khz.
Prisen for Wolfson Pi er kr. 349,-