Der er stadig lang vej endnu for YouBio, hvis de skal konkurrere med Netflix i Danmark, og det indrømmer folkene bag nu også.
Med over 440.000 brugere i Danmark er Netflix en stor succes blandt danske streaming-fans. Og til trods for at TDC sidder på Danmarks største markedsføringsbudget, har koncernen ikke lykkedes med at markedsføre YouSees streamingtjeneste YouBio, så den kunne opnå lignende succes.
Kun omkring 50.000 husstande abonnerer ifølge Mediawatch på YouBio, hvilket er under en ottendedel af Netflix-brugerne. Det er også en dråbe i havet, taget i betragtning, at YouSee har 1.1 millioner kunder i Danmark.
Ulf Lund, der er Chief Content Officer hos TDC Group, indrømmer overfor MediaWatch, at det var lidt for optimistisk at tro, at YouBio kunne nå målsætningen om at sidde på halvdelen af det danske filmstreamingmarked på et år. Det har YouBio ikke nået, men ?..Det har Netflix til gengæld?, siger Lund.
Lund sår i interviewet også tvivl om, hvorvidt Netflix overhovedet kan ses som en konkurrent, men måske i stedet skal ses som et supplement til YouSees tv-tilbud: ?Man kan godt argumentere for, at vi også skulle have omfavnet Netflix, men det er let at være bagklog?, siger han.