Forside * Nyheder

Samsung GALAXY S5 kommer til april

 



Samsungs nye flagskib har fået al det bedste fra konkurrenterne ombord ? og har forbedret nogle af funktionerne.


Et rigtig godt eksempel er den fingeraftrykssensor, der sidder i S5?eren. Ligesom Pantech, Apple og HTC har Samsung valgt inkludere den til at erstatte kodeord, og ligesom på iPhone 5S sidder den i Home-knappen. På S5 skal man dog lade fingeren glide henover knappen lidt ligesom de fingeraftrykslæsere, man i nogle år har kunnet finde på laptops.


Men Samsung har taget skridtet videre og tillader én at verificere sine PayPal-indkøb med den nye sensor, hvilket er noget, Apple endnu ikke muliggør.


Skærmen skuffede


De, der havde forventet en større opløsning end fuld HD blev til gengæld skuffede. Det var rygtedes, at S5 ville få en 1440 x 2560 pixels skærm ombord, men det blev altså kun til 1080 x 1920 fordelt på 5,1 tommer. Til gengæld klarer den lysstyrker op til 500 nits og ned til 2 nits. Samsung ser også ud til at have gjort mere ud af auto-brightness-funktionen, noget som konkurrenten LG satte nye standarder for på G2-modellen.


Lumia-telefonernes gode kamera-evner er heller ikke gået Samsungs næse forbi. De har introduceret Selective Focus, der ligesom Lumiaernes Refocus Lens kan sætte fokus efter, du har taget billedet. I det hele taget virker det som om, Samsung har indset, at de har haltet bagud med kamerakvaliteten.


Som noget nyt har de dedikeret et helt chipset til foto-processering af billeder taget med 16 megapixels-sensoren, der sidder bagpå. Det betyder bl.a., at du kan autofokusere på bare 0,3 sekunder og at du kan tage HDR-billeder så hurtigt, at det føles som realtime. Det betyder også, at du kan skyde video i 4K i 30fps.


Ingen metaludgave


Rent designmæssigt var der også lidt skuffelse at spore, for den lækre metaludgave af S5, vi havde hørt så meget om, dukkede aldrig op. Til gengæld byder S5 på en lille ændring i designet, nemlig den perforerede bagside, der gør den knapt så kedelig som forgængerne at se på. Det forsøger Samsung også at afhjælpe ved at udsende den i et spraglet udvalg af farver ? og ja, en af dem er den guldfarve, der lader til at være det nye sort for smartphones.


En enkelt, anden designting skal dog også nævnes. Samsung har taget et cue fra Sony og har gjort S5 støv- og vandtæt med en IP67-certifikation.


Batteriet er blevet en anelse større og er nu oppe på 2800 mAh, og processoren har også fået et nøk opad. Der er tale om en quad-core 2,5GHz-processor, der understøttes af 2 GB RAM. Der er de sædvanlige 16/32 GB lagerplads og et slot til microSD-kort.


Tungere, større og tykkere


S5 er faktisk tungere end sin forgænger. Den vejer 145,2 gram mod de 130 gram, som S4?eren vejer. Den er også højere, bredere og tykkere. Dens mål er 142,0 x 72,5 x 8,1mm mod S4?erens 136.6 x 69.8 x 7.9 mm.


Sluttelig skal det nævnes, at S5?eren ligesom sin forgænger kommer med en masse helseorienterede apps ombord. Samsung-topchefen JK Shin nævnte ved præsentationen af S5 indledningsvis, at den havde en hjerterytme-sensor/pulsmåler ombord, men det er stadig småt med informationer om, hvordan den egentlig fungerer. Den sidder ved LED-flashen, og brugen af dem minder derfor formentlig om de apps, man kan downloade, hvor man holder fingeren henover kameraet og blitzen på telefonen for at måle pulsen.


Den kommer efter al sandsynlighed til Danmark 11. april, hvor den lanceres i resten af verden. Vejledende udsalgspris bliver 5.495 kr.





Foto: Samsung



Foto: Samsung



Foto: Samsung



Foto: Samsung



Foto: Samsung



Foto: Samsung



Foto: Samsung



Foto: Samsung



Foto: Samsung



Foto: Samsung


Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.