Der er vist ingen tvivl om at Radiohead er et af de mere nørdede bands derude.
Efter i flere omgange at have lavet rav i den, når det gælder hvordan vi køber deres musik, har de nu også lavet en app. Men det er ikke en hvilken som helst app.
Det er 79 megabytes ren syrethed. Baseret på lyde, bandet har hentet fra deres sang Bloom og øvrige dele af albummet King of Limbs har Radiohead og appfirmaet Universal Everything lavet et miniunivers med mærkelige planter, dyr og underlige visioner.
Som bandet skriver på deres hjemmeside om appen, der hedder PolyFauna:
?Din skærm er et vindue ind til en verden i udvikling.
?Bevæg dig rundt for at se dig omkring.
Du kan følge den røde plet.
Du kan tage hovedtelefoner på.?
App?en fungerer efter Augmented Reality-princippet, så når du bevæger dig rundt fysisk, bevæger du dig også rundt på skærmen. Man kan tegne underlige diamant-streger og planter i luften. Det kan ikke rigtig forklares, men skal opleves. Hvis man er til den slags. Eller bare er Radiohead-fan. Den kan hentes til iOS og Android nu.