SanDisk Dual USB Drive er en USB-stick med dobbelt adgang, for nem og hurtig backup og filoverførsel imellem to Android-enheder.
SanDisk er klar med en ny type USB-stick, en med to USB-tilslutninger. På den ene side et mikro-USB, og på den anden en almindelig USB 2.0 tilslutning.
På den måde kan den direkte tilsluttes en Android-enhed, smartphone eller tablet, og dele lagerplads med en anden enhed via USB. Det kunne være en anden Android smartphone eller tablet, eller en computer.
Dermed kan der helt enkelt kopieres filer, eksempelvis billeder og film, fra en Android-enhed til en anden. Det kunne være fra smartphone til tablet.
Android app’en SanDisk Memory Zone, kan hjælpe med at organisere filerne og flytte rundt på dem imellem det interne og det eksterne lager.
I det daglige kan USB-sticken også benyttes som en almindelig memory-stick.
Priser og tilgængelighed
SanDisk Ultra Dual USB Drive koster:
- 16 GB, kr. 279,-
- 32 GB, kr. 349,-
- 64 GB, kr. 599,-
Er klar til salg i butikkerne nu.