Det ser ud som om, Apples iWatch kommer til at have visse sundhedsfunktioner.
Det mener i hvert fald det sædvanligvis velinformerede website 9to5mac, der har opsnappet rygter om, hvad det nye iWatch kommer til at kunne. Ifølge sitet bliver iWatchs mange sensorer parret med en ny app, Healthbook, der kommer til at ligge som standard i iOS8. Dermed kommer Apple selv med en konkurrent til de mange sundhedsapps og ?systemer, som allerede findes til platformen, som f.eks. FitBit. Og iPhone får standardfunktioner ombord, som mange Android-producenter har lanceret allerede.
Når rygterne om et sundheds-element på iWatch er interessant, er det fordi, det er lidt mere detaljerede rygter, end vi er vant til at høre om, når det gælder Apples smartur. Vi er vant til at høre AT det er på vej, ikke HVAD, der er på vej. Det tyder på, at iWatch måske nærmer sig sin lancering.
Dette forstærkes også af, at Tim Cook under Apples seneste regnskabsfremlæggelse bekræftede, at der ville blive lanceret nye produktkategorier fra Apple i 2014