Forside * Fokus

Baggrund: Den nye TV-portal fra Waoo!





 


Smugkig på det nye Waoo! TV


TV-distributøren Waoo! er på vej med en ny brugerflade til TV-boksen. Få et smugkig på deres nye TV-portal her.


Waoo skifter udseende. En ny og forbedret TV-portal er på vej.


Det er Waoo-kunder med TV-boksne fra AirTies, både den nye og den gamle (tjek billederne herunder), der kan se frem til en flottere, enklere og med alsidig betjening.


Det er ca. 2 ud af 3 Waoo-kunder der benytter disse bokse.


 


 





Den nye TV-portal kommer til denne Waoo TV-boks, AirTies ny model.



 


 



Den nye TV-portal kommer til denne Waoo TV-boks, AirTies gammel model.


 


 


Video


På videoen herunder viser Peter Røder Kristensen, der er produktansvarlig for området hos Waoo!, den nye brugerflade frem og demonstrerer betjeningen af den.


 



Video-gennemgang af den nye TV-Portal fra Waoo!  Video/foto: recordere.dk


 


 


Enkel navigation uden blindgyder


De farvede knapper er droppet. Slut med disse tidligere så populære genvejstaster, som man let farer vild i, og som ind imellem leder ind til undermenuer der kan virke som blindgyder.


Istedet benyttes synlige menuer og funktioner, og det er muligt at navigere igennem menuerne på hele TV-boksen alene ved brug af piletaster, OK og tilbage.


De navngivne genvejstaster på fjernbetjeningen fungerer dog stadig som genveje. Så det er muligt at hoppe direkte til områder som TV-Guide, Kanal-oversigt og Film.


 


 





Fjernbetjeningen til Waoo. Foto: recordere.dk



 


 





Infobar for TV på Waoo!. Foto: recordere.dk



 


 


Infobar


“Informationsbjælken” i bunden af skærmen indeholder nu både en kanal-oversigt og informationer om hvad den kanal sender.


“Zappes” i kanalerne med pil-op og pil-ned, så skifter informationerne om de aktuelle programmer. Samtidig kan der bladres til højre, for at se de programmer som den valgte kanal sender senere.


Denne betjening udføres mens det tidligere TV-program kører videre i baggrunden, og først når der accepteres en ny kanal så skifter TV-billedet også.


På den måde bliver INFO et alternativ til TV-GUIDE, og kanallisten kan også udvides til at vise flere tv-kanaler som illustreret på billedet her nedenfor.


 


 





Kanalliste (TV-kanaler). Foto: recordere.dk



 





EPG / TV-Guide. Foto: recordere.dk



 


 


TV-Guide / EPG 


Den større TV-guide er gridbaseret, som det kendes fra utallige tv-bokse.


En oversigt over alle kanaler, med hvad de sender nu som i tiden frem.


Fra TV-guiden er der også mulighed for at sætte en påmindelse på de enkelte programmer, så man får en besked inden de begynder, ligesom det er muligt at sende programmer til timer-optagelse.


Hvert program har udvidet information, og som noget nyt også med EPG+ der viser et genkendeligt billede.


 


 





Programinformation. Foto: recordere.dk



 





Udvidet programinformation (EPG+). Foto: recordere.dk



 


 


Menuer 


Menu-punkterne ligger på et bånd i nederste halvdel af skærmen, som der bladres imellem med piletasterne.


De muligheder der er for valgte menupunkt ses i venstre side af skærmen.


Herunder et eksempel på menupunktet “Opsætning”.


Selvom menuerne er kaldt frem på skærmen, så er det stadig muligt at se og høre den senest valgte TV-kanal, samt zappe til nye tv-kanaler med Ch+ og Ch-knapperne på fjernbetjeningen.


 


 





Setup menu. Foto: recordere.dk



 





Indstillinger på Waoo!. Foto: recordere.dk



 


 


Kanalbutik


En af stolthederne hos Waoo er deres kanalbutik. Herinde er der selvbetjening på både tv-pakker og enkelte tv-kanaler.


Det smarte er at det hele foregår fra fjernbetjeningen, og at det er aktivt med det samme at ændringerne er accepteret.


Så TV-kanaler kan gebyrfrit tilvælges og fravælges, hvor der blot betales kanalens pris per måned.


Det er faktisk muligt at sidde 2 minutter før kampen begynder, og tilkøbe den kanal som sender den. Det er der såvidt vides ingen andre danske tv-distributører som kan tilbyde.


 


 




Galleri: Shop TV-kanaler i Waoos kanalbutik. Foto: recordere.dk


 


 


Film


Filmmenuen byder på Waoo! Bio, der er filmleje af typisk nyere film i 24- eller 48-timer.


TV 2 Film er de film som sendes på tv-kanalen af samme navn, men her til senere sening. Den følger med adgangen til filmkanalen.


Viasat Film følger med abonnement på Viasat-indholdet.


X er de erotiske film, som det iøvrigt kræver pinkode at tilgå, så børnene ikke lige ved en fejl forvilder sig derind.


Der er også Netflix, men det univers har sit eget menupunkt i hovedmenuen.


 


 





Film menu på Waoo!. Foto: recordere.dk



 





Waoo Bio. Foto: recordere.dk



 





Waoo Bio, relateret film. Foto: recordere.dk



 





Waoo Bio filminfo. Foto: recordere.dk



 




Galleri: Søgning efter Bruce i Waoo Bio. Foto: recordere.dk


 




Galleri: Gem favoritter i Waoo Bio. Foto: recordere.dk


 




Galleri: Netflix på Waoo!. Foto: recordere.dk


 


 


On Demand 


TV On Demand har også sin egen sektion i den nye TV-portal.


Det er at vi finder de forskellige tjenester til TV Arkiv, det der også kaldes “catch up” i moderne dansk TV-jargon. 


DR NU er tilgængelig for alle, mens de øvrige som TV 2 OD (On Demand) og Discovery On Demand, følger med i tv-pakkerne fra de udbydere.


 


 





On Demand menu. Foto: recordere.dk



 





TV 2 On Demand. Foto: recordere.dk



 


 


Genoptag afspilning


Nu lanceres også flere “bogmærker”, der virker på tværs af platforme og afspillere.


Der huskes hvor du nåede til, i afspilningen af filmen eller optagelsen, og så kan der senere fortsættes fra hvor man slap.


Det er også muligt at se noget på TV, skifte til computeren, og fortsætte derfra – eller omvendt. 


 


 





Genoptag afspilning på Waoo!. Foto: recordere.dk



 


 


Kanallister mm.


Favoritlisterne er ingen nyhed, der er fem lister som kan blandes efter behov.


Sådan konfigureres det i den nye portal.


 


 





Favoritlister over TV-kanaler på Waoo!. Foto: recordere.dk



 


 


Tilgængelighed


Den nye Waoo! TV-portal lanceres tirsdag d. 25. februar 2014.


Udkommer til de to AirTies TV-bokse (gammel og ny model).

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.