Forside * Nyheder

Androids dominans vokser





Grafik-kilde: Statista


 


4 ud af 5 smartphones sidste år havde Android på. Dermed øger det system afstanden til de øvrige. 


Android er verdens mest populære operativ-system til smartphones. Derom ingen tvivl. Men i 2013 fortsatte væksten.


Det er de seneste tal fra analyserne hos IDC, der viser at Android i 2013 nåede en udbredelse på hele 78,6% af alle smartphones sendt ud fra fabrikkerne (shipments).


Windows Phone gik også frem, fra 2,4% til 3,3%, mens Apple iOS måtte notere en tilbagegang fra 18,7% i 2012 til 15,2% i 2013.


Apple solgte som sådan flere iPhones i 2013 end året før, men hele markedet vækstede og nåede for første gang op på mere end 1 mia. smartphones.


Android-producenterne, der leverer flest smartphones over hele prisspektret, og dermed også de billigere modeller, tog altså samlet set også den største bid af kagen, af smartphone-væksten på verdensmarkedet.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.