Forside * Nyheder

YouTube præsenterer 4K-streaming på CES


Der har været bred enighed om, at problemet med at 4K-fjernsynene nu er begyndt at komme ud på markedet, er mangel på indhold.


Men så først begynte Sony at røre på sig med en 4K-medieafspiller og en række 4K-optimerede film (der dog ikke er i native 4K), og siden kom Netflix til med nyheden om, at de vil streame 4K-film allerede fra i år.


Og den vogn lader det til at YouTube nu også er sprunget på. Under CES-messen i næste uge vil de sammen med en række hardwareproducenter vise videoer frem, der streamer i 4K selv ved smalle båndbredder.


Det sker via Google-codec?et VP9, der allerede er blevet præsenteret som et rettighedsfrit codec, der kan klare en ret flot kvalitet med en meget lille datastrøm.


Ifølge GigaOm regner Google med at de første 4K-fjernsyn med VP9-codec?et ombord vil dukke op i 2015.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.