Forside * Nyheder

Viasat slukker for 3D-kanal


 


Slut med 3D-erotik og andet godt. 3D-kanalen hos Viasat fik kun lov at leve på fuld tid i knap 1,5 år.


TV-kanalen Viasat 3D åbnede på fuld tid i august 2012, og har sendt mode- og rejseprogrammer, naturprogrammer, reality shows, komedier, film, sport og erotisk indhold i 3D. Dette med programmer fra amerikanske High TV, Penthouse m.fl.


Men nu er det slut, skriver digitalt.tv. Viasat har slukket for 3D-kanalen igen på satellit.


Hos konkurrenten Canal Digital, der også har 3D fra High TV på programmet, er der ingen planer om at følge trop.


“Der er jo en del som har købt TV med 3D muligheder og dem vil vi gerne have noget indhold til”, fortæller kommunikationsdirektør hos Canal Digital, Catja Middelboe Andersen, til digitalt.tv.


Det er dog ikke helt slut med 3D hos Viasat, da streamingtjenesten Viaplay fortsat vil have 3D-indhold og snart får endnu flere 3D-film på programmet.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.