Tim Cook var lidt mere åbenmundet end vanligt under Apples sidste regnskabsfremlæggelse.
Som vi rapporterede her på siden, præsenterede Apple et regnskab, der overraskede analytikerne på Wall Street positivt forleden. Men når man dykker ned i, hvad der rent faktisk blev sagt under fremlæggelsen, dukker der sjove ting op.
For det første blev Tim Cook spurgt direkte, om det stadig var planen at lancere ny produktkategorier i år. Til det svarede han: ?Absolut. Intet er forandret?, hvilket næppe kan betyde andet end at enten iWatch eller iTV dukker op i 2014.
Men han bekræftede stort set også de rygter, Wall Street Journal havde fået opsnappet om Apples planer inden for mobilbetaling, og Recorderes formodning om at dette ville involvere Touch ID-sensoren på iPhone 5S.
?Mobilbetaling er et område, vi har været meget interesserede i?, sagde Tim Cook, ?det var en af tankerne bag Touch ID. Men vi har ikke tænkt os at begrænse os til det.?
Den sidste sætning blev leveret med klassisk, kryptisk tone fra Cook. Men det er nok det tætteste på, vi kommer en bekræftelse af Apples mobilbetalingsplaner lige nu. Hvem ved, måske har de integreret betaling i iWatch?