Sony tager fitness bølgen til nyt niveau
Med Core er Sony klar til at hoppe med på Fitness og bærbare dimser til at spore din daglige aktivitet. Sony går bare skridtet videre.
Core som er kernen i deres nye produktfamilie husker ikke alene hvor mange skridt du tager, og hvordan dit hjerte slår. Den fanger også de billeder du tager, og hvornår du gjorde det. Sony Core husker også hvor længe du sover, spiser og ser TV.
Sony’s Kuni Suzuki, der er ansvarlig for Sonys mobildivision viste stolt en app, som kommer både til iOS og Android, hvor du havde en log over alle dine aktiviteter.
Sony Core kommer allerede i første kvartal i år, og den europæiske pris er sat til 99 Euro. Til Core kan man så købe armbånd og andet tilbehør, som ikke er prissat endnu.