Forpremiere: Se de første billeder af Samsungs nye vilde buede 105-tommer LED TV i 21:9 tilnærmet biografformat.
Søndag aften havde Samsung inviteret en mindre gruppe af medier til forpremiere, på deres nye TV lineup for CES 2014.
Det blev afholdt på det fasionable Hotel Bellagio i Las Vegas. Nok byens vel mest kendte hotel, efter at det blev plynret af Matt Damon, Brad Pitt og George Clooney m.fl. i filmen Ocean’s 11.
Bellagio er også kendt for sit store springvand udenfor, som er en af byens attraktioner i sig selv. Samsung havde valgt Hyde Lounge på hotellet, der har en åben terrasse/balkon ud mod springvandet.
Det er uden tvivl den flotteste kulisse jeg nogen sinde har mødt til et presseevent, og her på terassen løftede Samsung sløret for deres 105″ store buede LED TV i 21:9 bredformat.
Og hvilket TV, her rykker “biograflærredet” nærmest ind i stuen, uden brug af projektor.
Vi vender tilbage med flere informationer om Samsungs nye flagskib senere, efterhånden som Samsung frigiver informationerne. Men nyd først billederne.