Foto: Netflix
Hvis Netflix var en TV-kanal ville den have flere seere end Kanal 5 og TV2 NEWS.
Streaming-tv-tjenesten Netflix er på blot et år blevet landets sjettestørste “tv-kanal”.
Netflix tegnede sig i 2013 for ca. 3% af den samlede sening på tværs af de forskellige måder, som vi danskerne ser TV på. Dermed er Netflix lidt mindre end TV3, DR2 og TV 2 Charlie, men lidt større end TV 2 NEWS og Kanal 5.
Det konkluderer medieforskerne Dennis Christensen og Niels Marslev på baggrund af rapporten “Medieudviklingen 2013”, som DR Medieforskning er på vej med.
De to medieforskere ved godt, at de ved at sætte seertid på Netflix begiver sig ind en debat om hvor stor eller lille danskernes forbrug af streaming-tv egentlig er.
“At Netflix sidder på tre procent af den samlede sening er vores bedste bud på tingenes tilstand anno 2013. Det er næppe ukontroversielt at kalde Netflix og de øvrige streaming-tv-tjenester for tv-kanaler eller tv-udbydere”, lyder det fra Dennis Christensen og Niels Marslev, som fortsætter:
“Det indholdsmæssige slægtskab er tilstrækkeligt stort – og brugerudbyttet tilstrækkelig ensartet til, at vi kan tale om dem som beslægtede former for tv-sening”.
Selv om der er blevet talt meget om streaming-tv, dominerer den traditionelle sening fortsat, konkluderer de. Dog vinder netseningen frem.
Vi ser 79 procent live
“Live-sening tegner sig for cirka 79 procent af danskernes samlede tv-sening. Desuden er der cirka to procent, hvor folk ser broadcast-tv tidsforskudt. Men hvor det tidligere var forskellige former for dvd-sening og lignende, som var den væsentligste sekundære kilde til sening, står film og serier på dvd kun for syv procent af seningen nu. Hvorimod forskellige former for tv-sening via nettet samlet står for cirka 12 procent”, noterer de to medieforskere.
Ifølge dem har de unge alle dage set mindre almindeligt tv end de ældre. Til gengæld har de unge været hurtige til at tage de nye seermuligheder til sig, og de bruger dem flittigt.
“Net-tv i bred forstand fylder nu cirka 22 procent af de 15-30-åriges totale sening. Netflix alene står for cirka seks procent af denne aldersgruppes tv-sening, mens YouTubes tv-lignende indhold tegner sig for cirka tre procent”, siger Niels Marslev og Dennis Christensen.
Medieforskerne når frem til, at hvor 15-30 årige ser 20 procent mindre traditionelt tv end befolkningen generelt, mindskes forskellen til ca. 6%, når det hele regnes med.
Netflix en 3’er blandt unge
Blandt de unge i aldersklassen stiger Netflix – målt på seertid – fra sin 6.plads i hele befolkningen til en delt 3.plads – side om side med DR1, lige i halen på TV3, og kun distanceret klart af TV 2 på førstepladsen.
“Når Netflix klarer sig så godt, skyldes det ikke mindst, at man formår at hive rigtig mange seerminutter ud af sine brugere. Gennemsnittet for de dage, hvor man bruger Netflix, er hele 80 minutter – kun overgået af TV 2, DR1 og TV 2 Charlie, som hiver henholdsvis 98, 91 og 81 daglige minutter ud af seerne, når de først har fat i dem”, forklarer Dennis Christensen og Niels Marslev, der tilføjer:
“Der kan næppe længere herske tvivl om, at netseningen gnaver af den almindelige seertid, og at branchens forretningsmodeller skal fintunes løbende for at følge med forbrugerne. Men set fra et brugersynspunkt og fra en adfærdsforskervinkel er der ikke tale om en dødskamp mellem streaming og tv, men snarere at de kan supplere hinanden.”
Leve side om side
Selv om den traditionelle tv-sening faldt otte procent fra 2012 til 2013, vurderer de to medieforskere, at man ikke nødvendigvis kan konkludere, at streaming er på vej til at tage livet af den traditionelle og gammeldags måde at se fjernsyn på.
Ny forskning fra britiske BBC viser da også, at streaming og traditionelt tv – i hvert fald i dag – sagtens kan leve side om side. Næsten alle foretrækker at se TV på stuealteret, og langt de fleste starter deres tv-kiggeri med almindelig broadcast, som indtil videre nyder godt af at have det stærkeste indhold.
“Streaming og on demand tjener som alternativ, når broadcast ikke fanger seernes interesse. De nye seermuligheder giver os endnu en anledning til at blive mere kræsne forbrugere”, slutter de to medieforskere fra DR.
