LG Flex – buet telefon med kræfter
LG Electronics præsenterer på CES-messen i Las Vegas den nye og buede model LG G Flex ? verdens første kurvede smartphone, hvor selv skærmen er kurvet med en fleksibel selvhelende bagside, der gør, at ridser fra normalt brug glattes ud og forsvinder. LG G Flex er baseret på LG Electronics innovative og nyudviklede teknikker samt specifikationer såsom en 6-tommers kurvet skærm i P-OLED med Real RGB, KnockON og Dual Window.
Bedre lyd med smartphone, der følger ansigtets kontur
LG G Flex specielle kurvede form gør, at telefonen følger ansigtets kontur. Dette giver betydeligt bedre lydkvalitet, eftersom mikrofon og højtaler er placeret nærmere munden og øret. Herudover føles LG G Flex meget bedre at holde mod øre og kind på grund af dens ergonomiske bøjning. Derudover giver den lette bøjning en bedre og dybere oplevelse, når man eksempelvis ser film eller spiller spil på mobilen.
? LG G Flex er et meget innovativt produkt, og med dets karakteristiske design og unikke brugeroplevelse er vi spændte på at se, hvordan modellen vil blive taget imod på markedet, siger Kristoffer Ejebro, nordisk produktspecialist for mobiltelefoni hos LG Electronics. Den selvhelende bagside og den fleksible kurvede form er noget, der er godt både for telefonens holdbarhed og til at imponere venner og bekendte ? ganske vigtigt for den store gruppe af tech-interesserede og stilbevidste danskere.
LG G Flex er en premiumtelefon med mange smarte funktioner, som gør den let at bruge. Med LG?s innovative ?Rear Key?, der først blev introduceret i 2013 topmodellen LG G2, er de fysiske knapper placeret på bagsiden af telefonen, så brugeren nemt kan få adgang til dem med pegefingeren. LG G Flex er også udstyret med den smarte KnockOn-funktion, hvor brugeren aktiverer skærmen ved at trykke på skærmen to gange, samt funktioner såsom Quick Theatre, Dual Window og Swing Lockscreen.
Allerede et varmt emne
LG G Flex har allerede fået stor opmærksomhed verden over på grund af dens unikke form og den selvhelende bagside. Hemmeligheden bag den kurvede telefon er ikke bare dens buede Plastic OLED-skærm (P-OLED) på seks tommer, udviklet af LG Display specielt til LG G Flex, men også verdens første kurvede smartphone-batteri fra søsterselskabet LG Chem.
Modellen er dog meget mere end blot den kurvede form. Den selvhelende bagside reparerer helt uden hjælp små ridser som følge af normal brug. På YouTube er der allerede spredt klip, hvor brugere anvender skarpe genstande på bagsiden af LG G Flex, hvor ridserne forsvinder for øjnene af tilskueren, som var det magi. LG anbefaler dog ikke brugere selv at teste dette, men det er tydeligt, at G Flex vil se ny ud i længere tid på grund af den selvhelende bagside.
Topmoderne hardware
LG G Flex indeholder det mest avancerede chipset på markedet, Qualcomms Snapdragon 800, som gør at telefonen præsterer fantastisk med detaljeret grafik. I kombination med den kraftfulde teknologi får du operativsystemet Android 4.2 Jelly Bean og adgang til masser af smarte apps og værktøjer.
Pris og tilgængelighed
LG G Flex vil være tilgængelig i Danmark i løbet af første kvartal 2014. Pris og præcis salgsdato meddeles i forbindelse med lanceringen.
Tekniske specifikationer
· GPU: Adreno 330, 450MHz
· Skærm: 6 tommer HD (1280 x 720), Curved P-OLED (Real RGB)
· Hukommelse: 2GB LP DDR3 RAM samt 32GB eMMc
· Kamera: 13MP samt front-kamera 2,1MP
· Batteri: 3 500mAh (indbygget)
· Operativsystem: Android Jelly Bean 4.2.2
· Størrelse: 160,5 x 81,6 x 7,9-8,7mm
· Vægt: 177g
· Netværk: LTE / HSPA+ / GSM
· Tilslutninger: Bluetooth 4.0, USB 3.0, WiFi (802.11 a/b/g/n/ac), NFC
· Farve: Titan silver
· Lyd: Hi-Fi 24bit, 192kHz Playback
Kilde: Pressemeddelse, LG Nordic