Så kører CES-toget igen.
Over den kommende uge vil teknologiproducenter fra hele verden vise deres nyeste innovationer frem i Las Vegas. Mange kommer fra Kina, Korea, Japan, Taiwan, Singapore. Mange kommer fra Europa. Og så kommer der naturligvis en hel del fra USA, og især Silicon Valley. Og netop Silicon Valley-folkene kan risikere at blive mødt med en lidt anden holdning en hidtil. Det ser nemlig ud som om, den positive stemning omkring USA’s teknologi-mekka er ved antage en noget negativ drejning.
Silicon Valley har i mange år stået for entreprenør-ånd, nytænkning og et opgør med konservative måder at gøre tingene på. Det har betydet at firmaer som Cisco, Facebook og Google har implementeret en fladere organisationsstruktur, lidt á la det, vi kender i Norden. Hvor Silicon Valley i 80?erne ? som så mange andre steder i 80?erne ? stod for en super-egoistisk hyperlliberalisme, kom der i 90?erne, og især omkring Internet-boomet en mere social tankegang ind i billedet. Nu var det ikke bare et spørgsmål om at komme til tops og smadre alle på sin vej op ad rangstigen, som ellers er den klassiske måde, man gør karriere på i USA. Nu skulle der i stedet tænkes i netværk, og gives noget tilbage til samfundet.
Det vendte manges holdning til Siliciumdalen, især fordi deres produkter kom helt tæt på folk. Da Apples iPod kom, var det ikke bare nørder, men helt almindelige mennesker, der pludselig fik teknologifascination, og Yahoo! og Google, der begge kommer fra dalen, blev navne alle kendte noget til op igennem årtusindets første årti.
Her på det sidste er det sog begyndt at gå mere ned ad bakke, når det gælder folks holdning til nørderne i San José-området. Og det skyldes, at de er begyndt at trække nordpå, ind til San Francisco. Den gamle vestkyst-storby ligger omkring 45 minutters kørsel (udenfor myldretiden) nord for Silicon Valley og det er der, Google og Apple holder deres store udvikler-events, og til tider også deres pressemøder. Da Silicon Valley sidst i 50?erne for alvor begyndte at tiltrække tech-firmaer efter Fairchild Semiconductors store succes i området (der senere førte til stiftelsen af Intel), var det ellers San José, der var den storby, man orienterede sig imod. Den er for det første tættere på, og har flere indbyggere end San Francisco.
Men San José er bare ikke særlig cool.
Der er ikke noget ordentligt kulturliv, i hvert fald ikke i forhold til San Francisco, og SF er simpelthen også bare en smukkere by med bakket terræn og udsigt over San Francisco Bay. Nu, hvor vi så igen befinder os i en tid, hvor folk tjener styrtende med penge i Silicon Valley, vil alle de unge nytilflyttere da bo i San Francisco frem for San José, Mountain View, Cupertino eller ?gud forbyde det ? kedelige Sunnyvale.
Og når en hel generation af unge nørder flytter til en by med masser af penge på lommen, så sker det uundgåelige: Huspriserne sætter af i raketfart mod det absurde. Det er ikke unormalt at betale 18.000 kroner for at leje en toværelses lejlighed i en af San Franciscos mere attraktive kvarterer ? parkering alene er de sidste 2000 kroner om måneden. Og så kommer vand, varme etc. oven i. Ejerlejligheder er tilsvarende blevet voldsomt dyrere.
I nabobyen Oakland, der er forbundet med SF via en bro, er man begyndt at opleve samme problemer. Udfordringen tidligere har været, at togforbindelserne ned til Silicon Valley er ret dårlige. Hvor San Franciscos BART-tog er et ret fremragende bytog-system, så er Caltrain, der kører ned til Silicon Valley, horribelt. Dårlige togvogne og afgange reduceret til en gang i timen?og ofte ingen tog sent på aftenen. Så man skal køre i bil, hvilket betyder myldretidstrafik og en fordobling af ens transporttid.
Men det problem har Google og Apple da bare løst med busser. Der går medarbejder-busser med WiFi fra SF og Oakland i fast rutefart i begyndelsen og slutningen af dagen. På den måde kan medarbejderne få noget fra hånden eller være sociale, i stedet for at sidde i en bil med hænderne på rattet. Disse busser har dog skabt en hel del furore. De er blevet selve symbolet på den sociale uretfærdighed, som mange San Franciskanere mener, at Silicon Valley lige nu skaber i byen.
Der sker nemlig det, at selv i byens fattigste kvarterer som The Tenderloin og SoMa-området, flytter de rige, unge hipster-nørder nu ind. Og det presser lavindkomstfamilier ud, og disse har ofte ikke mulighed for at finde noget andet i byen på grund af de høje hus- og huslejepriser.
Det er et klassisk by-dilemma: Skal man lade byens beboermasse være bestemt på liberal vis, ved at lade markedet råde, eller skal bystyret forsøge at gøre byen mangfoldig med indgreb i markedet? Den står San Francisco ikke alene med.
Men nu er San Francisco og Oakland kendt som to af de mest venstreorienterede bastioner i USA. Og derfor er de to byers beboere nu begyndt at lobbyere bystyret for at gribe ind. Men hvad værre er, så demonstrerer de nu også ved at blokere de ovennævnte Google- og Apple-busser, demonstrationer, der nogle gange udvikler sig voldeligt.
Jeg skal ikke gøre mig til dommer overfor, hvorvidt marked eller social mangfoldighed skal afgøre en bys sammensætning. Det er en klokkeklar politisk sag og op til den enkelte.
Men jeg kan godt være en lille smule bekymret for, at Silicon Valleys tidligere fokus på CSR (Corporate Social Responsibility) er ved at skride. Det er den sidtnævnte holdning, der har fået Apple til at få dækket store dele af sit strøm via vedvarende energi, noget mange andre firmaer også har fokus på. Google har givet tilbage til hjembyen Mountain View ved at give hele byen gratis, trådløst netværk. Og sådan kan man blive ved. Men det er som om, Silicon Valley højere og højere grad isolerer sig fra resten af verden og befinder sig i en boble.
Det er noget, forfatteren Evgeny Morozov skriver om i sin fremragende nye bog, ?To Save Everything, Click Here?. Her angriber han tech-verdenen fra mange fronter, men mest interessant er hans omtale af Silicon Valley som havende en ?solutionistisk? holdning til tingene. Morozov anklager Silicon Valley for at forsøge at løse problemer, der ikke behøver blive løst, og for at bilde os alle ind, at teknologi kan redde hele verden og løse alle problemer. Og at Silicon Valley-nørderne ser sig selv som frelserne, der pinedød skal løse problemerne.
Eksemplet er ikke med i bogen, men Googles Loon-projekt kan puttes ind i denne kategori, mener f.eks. Bill Gates. Loons er de balloner, som Google vil sende op i atmosfæren og som så kan levere WiFi deroppefra til katastrofeområder, eller store infrastrukturløse områder i f.eks. Afrika. Men som Bill Gates har udtalt om projektet: ?Som tech-fan synes jeg det er en fremragende idé?men jeg er ikke helt sikker på, hvad et barn, der er ved at dø af malaria og som kigger op på sådan en ballon, der flyver forbi, kan bruge den til. Der findes ikke noget software, der kan stoppe diarré.?
Gates bringer her tingene lidt ned på jorden, og projekter som Loon eller Mark Zuckerbergs mission med at få de resterende 5 mia. mennesker i verden online, er typiske eksempler på, at elfenbenstårnet i Silicon Valley måske er begyndt at blive lidt for højt.
Det kan godt være, de der demonstranter, der kaster med sten mod Google-busserne, er nogle idioter. Det er i hvert fald svært at se, hvorfor det skal gå ud over menige medarbejdere, at der sker økonomiske forandringer i San Francisco som følge af, at firmaer som Google og Apple har stor succes.
Men deres overordnede budskab kunne måske godt være værd i det mindste at overveje, om ikke andet for at Silicon Valley-firmaerne kan blive mindet om, at engang de så det sociale og det profitorienterede som gående hånd i hånd.
