Forside * Nyheder

Huawei hurtigst voksende mobilproducent i 2013


Huawei var den hurtigst voksende mobilproducent i 2013
 
Danske smartphone-ejere har taget Huawei til sig. Virksomhedens salg af mobiler på det danske marked steg med mere end 100 procent i 2013, og Huaweis Androidtelefoner er blandt de mest solgte i Danmark. Nye tal fra analyse-instituttet GFK bekræfter det boomende salg.
 
Huawei mere end fordoblede salget af smartphones i Danmark i 2013 sammenlignet med sidste år. Dermed er Huawei den mobilproducent, som har oplevet størst vækst på det danske marked i 2013, viser nye tal fra analyse-instituttet GFK.
 
Huaweis smartphones var samtidig de næstmest solgte telefoner på det danske Android-marked fra august til november 2013, når der ses bort fra salget hos operatørerne. Salget uden om operatørerne udgør cirka 40 procent af det samlede marked.
 
?Vores store fremgang viser, at smartphones med lækkert design og af høj kvalitet ikke nødvendigvis behøver at gøre ondt på pengepungen. Vi er naturligvis meget tilfredse med, at danskerne i stigende grad køber vores produkter og anerkender, at Huaweis smartphones er blandt de bedste og mest innovative produkter på markedet,? siger Thor Gøtz, salgsdirektør, Huawei Device Danmark.
 
Verdens tredjestørste smartphone-producent, Huawei, har kun solgt smartphones på det danske marked i to år. Med kun to år i markedet, er Huaweis flotte salgstal en klar indikator på, at virksomheden hurtigt er blevet et velanset brand blandt forbrugerne. Huawei stopper dog ikke her, men har klare ambitioner for fremtiden.
 
?I dag findes Huaweis smartphones på hylderne hos Danmarks fire største operatører. I 2014 vil vi arbejde på at øge dette salg, og vi glæder os til at præsentere operatørerne og danskerne for nye designprodukter af høj kvalitet til en fornuftig pris,? siger Thor Gøtz, salgsdirektør, Huawei Device Danmark.


Kilde: Pressemeddelse, Huawei

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.