Forside * Nyheder

Flere Sony Center butikker er nu lukket


Uddrag af opslag på butikken i Kolding. Tryk på billedet for at se det i sin helhed. Foto: Morten Brønd


 


Hele fire Sony Center butikker har drejet nøglen om i 2. halvdel af 2013. Dermed er der blot fem tilbage.


Det kan være en hård udfordring at drive special-forretning i Danmark, og nu må yderligere to af Sonys special-butikker give op og kaste håndklædet i ringen.


Denne gang er det Sony-butikkerne i Odense (Rosengårdcentret) og i Kolding Storcenter, der opgiver at gøre forretningerne rentable.


Butikken i Kolding havde eksisteret i 5½ år, mens butikken i Odense end ikke nåede at fejre sin 4 års fødselsdag.


På meddelelsen, der er stort set enslydende for begge butikker, forklares at det især er faldet i omsætning her i de seneste 2 år under finanskrisen, der har gjort ondt.


Sony Center kæden var engang en spirrende kæde af specialbutikker, hvor der også lå forretninger i Hellerup, Hillerød, Roskilde, Silkeborg, Vejle og Ørestad (Fields).


Sony i Hellerup og Hillerød lukkede tidligere i dette halvår, og med lukningen i Kolding og Odense her til nytår, er der nu blot fem Sony-butikker tilbage i Danmark:  Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Lyngby og Rødovre.


 


 





Annonceringen af lukningen af Sony Center Odense. Foto: Jan W. / recordere.dk


Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.